Kamilla

Cirkus Summarum – sidste forestilling

I søndags var vi, for første gang, til Cirkus Summarum og det var en super god oplevelse. Kornelia var tryllebundet lige fra vi kom ind på cirkuspladsen, hvor vi blev mødt af en stor karrussel og en kæmpe stor pruttende “luftballon-Bruno” som noget af det første. Der var mange sjove ting at prøve ude på pladsen og det hele var gratis, når man har billet til forestillingen. Hvis ikke man har det, så kan man købe sig adgang til pladsen for 25,-

Inden forestillingen er der, som sagt, en masse ting, på pladsen, som børnene kan prøve og Kornelia spillede musik, klædte sig ud som Motor Mille og Hr. Skæg, hun var rundt på en skattejagt for at vinde en juice/smoothie og så fik hun taget et billede, som blev printet med det samme og hun fik det stolt med hjem i en lille “ramme” – den sidste del var på en stand som Telia havde sat op.. Og så var der en kæmpe stor vaskemaskine, hvor de kunne lege i skum og et par store hoppeborge – de ting kunne vi desværre ikke nå inden forestillingen og da vi var til den aller aller sidste forestilling i hele denne sæson, så var det meste lukket ned, da vi kom ud igen. Vi havde en dejlig dag og Kornelia ELSKEDE det. Jeg blev rørt op til flere gange, da det må have været så stort for Kornelia at møde ALLE sine store idoler. De var alle samlet ét sted og hun var så opslugt og vildt interesseret i alt det der foregik på scenen.

  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...