Og så var der gået et år..

Jeg forstår simpelthen ikke, hvor det sidste år er forsvundet hen!
Men så ser jeg på Leonora der både siger “Aj aj” når hun vinker, går rundt med os i én finger, siger “Bøh” når vi siger kuk kuk, siger “Bar” når hun kalder på Martin, samler LEGO Duplo på egen hånd, siger svagt “Moaar” når hun kalder på mig, har sagt “Ov” et par gange hvis hun taber noget, selv drikker af en kop, squat’er så Miss Fitness ville blive jaloux, læner sig frem når vi spørger om et kys, uden problemer mestrer at kravle op af trappetrin og skraldgriner så sødt og smittende når Kornelia gør sjove ting.
Leonora er ikke længere en lille baby. Hun er nu, også på papiret, en tumling. Jeg har nydt at have en lille pige mere i huset, jeg føler mig velsignet over at være så heldig at have haft muligheden for det. Men det har altså også været hårdt.

Her er et lille tilbageblik på det første lidt bekymringsfyldte år med Leonora:
• Hun kom til verden i en lynfødsel, hvor jeg først opdager, hvor tæt fødslen egentlig er på er, da jordemoderen siger jeg gerne må presse. (De veer jeg havde haft i 50 minutter, forud for de to presseveer jeg nåede at have, kunne jeg ikke mærke..)
• Leonora og jeg tilbragte de første 48 timer af hendes liv på barselsgangen, da hun var i risiko for at være blevet smittet af mig i startet af graviditeten, med streptokok gruppe b.
• Da vi holdt jul sidste år, med Martins familie på Sjælland, var Leonora 6 uger gammel. Hendes lille krop var spættet til med så ekstremt mange små røde skoldkopper. Hun var dog enormt sej og sov fra det hele.
• Da Leonora var 4 måneder måtte jeg desværre afbryde amningen, da hun efter utallige forskellige ammestillinger og ligeså mange kiropraktorbesøg stadig havde en sutteteknik, der bogstavelig talt rev mig i stykker.
• Leonora har haft travlt ligefra starten af; hun sad selv da hun var 5 måneder, hun kravlede da hun var 7 måneder – dog kun på den velkendte måde i 14 dage – herefter udviklede hun en mere opsiddende stilling der gjorde det muligt for hende at have noget i den ene hånd imens.
• Da hun var næsten 3 måneder gammel blev hun akut indlagt i isolation sammen med mig i lidt over to døgn, da hun havde RS-virus.
• Hun har, indtil videre, fire små hvide tænder i munden. De første to var der pludselig bare. De sidste to, i overmunden, har ikke været sjove at bide skeer med. Hverken for Leonora eller resten af familien.
• Fik dræn i sine små ører, da hun var under 10 måneder gammel.
• Har stort set ikke sovet gennem en hel nat, siden juni måned – vi ved ikke hvad der er galt. Det er ikke ørerne, sult eller tørst og kiropraktoren er også blevet besøgt. Gode råd modtages gerne!
• Blev hentet af ambulancen, da hun pludselig fik feberkramper, da hun var næsten 11 måneder gammel.
• Gør dagligt både Martin og jeg bløde i vores knæ, når hun smiler til os. Hun er en charmerende lille skid der tager al vores nattesøvn fra os og fylder os med bekymringer, men hold da nu op, hvor bliver det hele bare fuldstændig ligemeget, når hun falder i søvn i vores arme, griner, kigger os i øjnene, leger godt med Kornelia, putter sig ind til os eller holder godt fast i os når vi danser rundt i stuen.

Søvn eller ej, vi er blevet velsignet med de to dejligste smukke piger og jeg klager ikke. Vil bare så gerne fortælle at det ikke altid er idyllisk amning, rent tøj i skabene (eller på forældrene for den sags skyld) og mad hvor alt er hjemmelavet der er realiteten i et hjem med små børn. Jeg synes det er langt langt mere end dobbelt så hårdt at have to børn, men der er også meget meget mere end dobbelt lykke ved det – regnskabet hverken kan eller skal gøre op. Jeg elsker min familie og jeg er lykkelig! Også selvom søvnkontoen er så meget i minus at jeg er stoppet med at tælle for længst.

Leonora har haft en hyggelig dag, hvor hun har sovet to lure (hvilket både M og jeg drømte om, men det er jo umuligt med en storesøster) og hun har grinet, delt ud med kys og kram og pakket dejlige gaver ud. Vi blev overraskede af min søster og hendes to drenge der kom med morgenbrød og kager, vi inviterede dem ( min svoger selvfølgelig) på frokost, hvor vi spiste mexikanske pandekager og derefter blev Leonora puttet til lur, hvor M blev hjemme og jeg smuttede i Leos Legeland med Kornelia, min søster og hendes to skønne drenge. På hjemvejen hentede vi en familie- og en børnepizza og så var der fest herhjemme. Leonora fik en rest af en thai-ret, hvilket af én af hendes favoritter, så alle var glade. Begge piger blev puttet kl 19.30, men her lidt over en time efter er Leonora selvfølgelig vågnet og M sidder oppe hos hende. Føj hvor er det hårdt at have et barn der ikke sover!!

Du kan også følge med på instagram – brugernavnet er @diarydk og derovre er jeg pt lidt mere aktiv end herinde.. Det er jeg super ked af, da jeg savner at være mere her på bloggen, men overskuddet er på et minimum og jeg må lige nu erkende at det lige i tiden er herfra bloggen jeg kan stjæle et par timer hver dag.