Tilbage og Tanker

Så er jeg kommet vel hjem fra ferie. Først var jeg i Paris, som I ved. Jeg nåede at være hjemme en enkelt dag, så gik turen til Tyrkiet. Det har været to helt fantastiske rejser på hver deres måde. Og virkelig tiltrængt begge dele. Det er helt underligt at være tilbage i hverdagen, eller, at skulle starte den i morgen. Det har givet mig tid til at mærke mig selv, og tænke hvad det er jeg gerne vil. Store tanker I ved. Det har også givet mig noget tid til at tænke over hvor jeg gerne vil hen med bloggen. Er der nogen steder jeg vil hen? Er der noget jeg vil ændre? skal jeg lukke kapitlet, eller fortsætte med fornyet energi? Det er ikke for at ‘true’ med at lukke, slet slet ikke. Men I har nok kunnet mærke, ligesom jeg, at indlæggene herinde bliver færre og færre. Og det er simpelthen fordi jeg ikke har haft lyst. Det er klart, når man går igennem noget som fylder meget i ens følelsesliv, så er det ikke nødvendigvis blogging der står højest på listen over ting man skal tage sig af. Jeg har ikke haft lyst til at dele mit brud på samme måde som første gang, overhovedet. Faktisk vil jeg slet ikke snakke om det, og fordi det er det der har fyldt mest i mit liv, ville det også, helt naturligt, være det der ville fylde hvis jeg skrev på bloggen. Og dét havde jeg simpelthen bare ikke lyst til.

Så hvad nu? Er jeg løbet tør for energi til at fortsætte Mi Confesión? Der findes så mange fantastiske bloggere derude, og jeg har ærlig talt, til tider, svært ved at se hvordan jeg skal kunne følge med, hvad jeg har at byde på som ikke kan findes andetsteds, og sidst, om jeg har energien. Bloggen har eksisteret i over 5 år, det er virkelig mit lille hjertebarn.

Men altså, jeg lå længe i den tyrkiske sol og gjorde mig store tanker. Jeg er ikke klar til at sætte det sidste punktum i den bog jeg skriver der hedder Mi Confesión. Det er jeg ikke. Jeg har stadig så mange tanker jeg gerne vil dele, så meget jeg gerne vil vise, og ikke mindst kan jeg mærke at jeg er på vej et rigtig godt sted hen i mit liv nu.

For at være ærlig har de sidste mange måneder været fuldstændig forfærdelige. Umulige at komme igennem næsten. Uden at gå for meget i detaljer, følte jeg at jeg ramte bunden. Jeg har gjort ting mod mig selv som jeg så inderligt fortryder. Jeg har virkelig glemt at passe på mig selv, værne om min stolthed og min person. Det hele væltede, og det var svært at rejse sig igen. Men det gjorde jeg. Rejste mig. Og jeg er virkelig på rette vej. Jeg kan mærke det jeg har sat igang nu virkelig rykker noget i mig, og dermed kommer min inspiration til at dele tanker, billeder og andet herinde også tilbage.

Jeg håber at I har lyst til fortsat at følge med herinde i mit, til tider, rodede univers. Jeg elsker I hvertfald at I gør det.

Nu vil jeg fortsætte min søndag med lektielæsning, tøjvask, træning og andre ophidsende ting, I ved. Rigtig dejlig søndag til jer.

______

I’m back from two wonderful trips. First I went to Paris, and then Alanya. It was exactly what I needed to get back with renewed energy. Tomorrow school starts again, so I have to prepare for that all sunday. Great. Back to reality. Have a great sunday!