Line Gyldholm

Noget om tænder

^^ Mig og min mor i Budapest. Se nu lige hvor smuk hun er altså. Dette er efter vores tandlægecheck og inden vores megashopping tur.

^^ Et billede af mit tandsæt da der blevet taget mål til at få lavet fortænder. Det fascinerer mig underligt nok, så jeg har den stående som lille pynteting. Er det creepy?

^^ Røntgenbillede af mit tandsæt. Som I kan se er mine fortænder knækket, og sørme om min ene visdomstand har valgt ikke at vokse ud… endnu.

Jeg får rigtig ofte beskeder omkring mine tænder, mit smil. Det er så dejligt at så mange af jer synes mine tænder er flotte og sådan, jeg bliver glad hver gang. Ofte spørger I om jeg ikke vil lave et indlæg om dem, hvad jeg gør for at få dem så lige og hvide og fine. Og nu kommer det så her. Et indlæg om tænder. Yes, mega fedt.

Mine tænder. Altså jeg er virkelig glad for mine tænder. Men jeg har aldrig haft bøjle som mange af jer tror. Aldrig nogensinde. Jeg børster dem hver dag, bruger tandtråd hver dag og derudover bruger jeg en sindssyg mundskyld hver eller hver anden dag. Den er ret vild den jeg bruger. Men mine tænder har jo også en historie, jeg slog begge mine fortænder ud da jeg var mindre og de er nu porcelænsfacader. Som I kan se på det fine røntgenbillede er mine fortænder knækket og flækket, og man kan kun ane resten af tanden af porcelæn udenom. Jeg har gået længe og gerne villet få bleget mine fortænder, men det kan jeg ikke fordi porcelæn ikke kan bleges, det skifter aldrig farve.

Så hvis jeg vil have bleget mine tænder skal jeg have skiftet mine porcelænskroner også, og så er det pludselig et omfattende, smertefuldt og dyrt projekt. Så jeg gør alt for at passe på dem. Jeg børste ofte tænder 3 gange om dagen, fordi jeg ofte drikker cola zero, så vil jeg gerne børste tænder midt på dagen for at undgå de bliver FOR misfarvede også.

Men ja, et indlæg der måske ikke var vildt interessant, fordi jeg ikke kan give noget tip til at få lige, hvide tænder. Jeg har ikke haft bøjle, og udover at de er slået ud, så har jeg jo været heldig med mit tandsæt og at de er lige, og jeg har heller ikke noget tip til at blege dem da jeg, desværre, ikke selv kan det.

I Budapest var jeg til tandlægecheck, så det røntgenbillede er det helt nye. Jeg havde helt perfekte tænder, ingen huller, ingen tandsten og han ville ikke engang give mig en tandrens. Det er så dejligt at få at vide, så det blærer jeg mig lige med her også.

Hvad med jer? er der nogen af jer der har porcelænstænder også? har I erfaringer med at få tænder bleget? eller andet sjov tandsnak, så vil jeg gerne høre.

  • Love
  • Save
    9 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...