Kender du den om spidskål?


Spidskål med den grønne tud..?
Nej, jeg mener selvfølgelig kærlighedshistorien om spidskål! Nemlig min.

JEG

ELSKER

SPIDSKÅL

Punktum.

I alle dens mulige afskygninger (dampet, "rå"-krammet, lynsnittet og -stegt), er smørstegt på panden dog den mest fantastiske af dem alle.

Det er så nemt og jeg kunne spise det hver dag. Tror jeg, har ikke forsøgt, men har faktisk aldrig stået foran et dejligt, dansk spidskål og ikke haft lyst til at kaste det på panden med en god klat smør.

Prøv selv; og du vil se at Less is more endnu engang er dit mantra. Spidskål, smør, flagesalt. Og en halv time. Det er det hele.

Smørstegt spidskål
Flæk et spidskål på langs, så bladene holdes sammen af stokken.
Smid en smørklat på en pande, helst din største, og sæt den på laveste blus.

Læg de halve spidskål ned i panden, og lad dem ligge der. Vend dem engang imellem, ca. hvert 2. eller 3. minut. Fortsæt sådan i en halv time, mens du laver dit tilbehør.
Kom evt. lidt ekstra smør på panden undervejs.

Trylle trylle - efter 30 minutter har du den dejligste, møre og karamelliserede spidskål der findes. Tag af varmen og drys med flagesalt.
Jeg plejer at dele et spidskål med en heldig person, som tilbehør til god fisk, kylling eller hvad du måtte lyste.


  • Love
  • Save
    4 loves 3 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...