Mascarpone fra bunden er toppen!



Okay, food porn, I know. Og så på en mandag, hvor ferien er slut! Men den her opskrift bliver jeg nødt til at dele med dig.

For det første fordi det smager eminent og meget bedre end købevarianten. For det andet fordi det er så skidenemt og kræver så lidt, at der ikke er nogen grund til ikke at gøre det. SNART! Jeg er ihvertfald ked af, at jeg ikke har gjort det før (så nu skal det forsømte indhendtes og der skal laves mascarpone i tide og utide, hæh).
For det tredje er det da lidt blær at kunne sige, at man selv har lavet mascarponen i ens kage/tiramisu/cheesecake/spinatlasagne, ikk?

Det eneste, det kræver, er at du påbegynder processen ca. halvandet døgn, inden du vil stå med færdiglavet mascarponeost. Begynder du søndag aften, har du hjemmelavet ost tirsdag morgen. Begynder du torsdag morgen, har du hjemmelavet ost fredag eftermiddag. Og du skal faktisk ikke bruge mere end 3 x 5-10 minutter.

Hjemmelavet mascarpone
1 liter piskefløde
2 spsk friskpresset citronsaft

Step 1:
Kom piskefløden i en gryde, og varm det langsomt op til 85 grader. Jeg brugte mit the-termometer, og det var fint til formålet.
Når de 85 grader er nået, tages gryden af varmen og de to spsk citronsaft tilsættes. Læg låg på gryden og sæt den på køl natten over, eller i ca. 12 timer, hvis du starter om morgenen.

Step 2:
Beklæd en sigte med kaffefiltre, som du har gjort våde og vredet let. Kom flødemassen herned i (den er allerede blevet lidt fast i det), og sæt massen tilbage i køleskabet, hvor den skal passe sig selv og dræne i 12-18 timer.
Vend gerne lidt i den i løbet af drænetiden, så det øverste, mere flydende lag kommer til at ligge nederst.




Step 3:
Når dræningen er overstået, er det såmænd bare om at vende den dejlige mascarponeost over i en ren beholder. Og, naturligvis, smage på den - DET SMAGER FANTASTISK!

Ovenstående portion er ret stor og jeg estimerer at der er ca. 500-700 g. Det bliver dog hurtigt spist, hvis man elsker mascarpone som jeg!
Brug den i kager, tiramisu, cheesecakes, spis den rent med friske bær, top suppen, kom den i sovsen, lasagnen eller brug den som smørelse under en laksemad eller som luksusmorgenmad. YUUUUUUUM!
  • Love
  • Save
    24 loves 2 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...