Ditte Lykke Ingemann

Guide til København ♡

Jeg er ofte blevet spurgt om jeg vil lave en guide til København…. og det vil jeg naturligvis gerne. Jeg har valgt at lave en guide til de steder som jeg ofte selv er på udkig efter når jeg kommer til en ny by – nemlig hvor kan jeg få morgenmad, god kaffe og sund frokost. Så det med aftensmad, må I selv finde frem til :-) Heldigvis byder København på nogle fuldstændig fantastiske restauranter, der allerede er lavet masser af gode guides til. Jeg har plukket nogle af mine favoritter ud, og vil opdatere listen, da der ofte kommer nye til.

Jeg er selv født og opvokset i midtjylland, har boet en del år i Århus og en hel del år i København – og jeg ELSKER København…. Jeg synes virkelig det er en dejlig by med masser af muligheder, og har du endnu ikke har haft mulighed for at udforske København, så vil jeg anbefale at planlægge din næste ferie til Danmarks hovedstad.

Mine anbefalinger er i bunden af indlægget – først lidt snapshots fra KBH!

Morgenmad:
Granola: Hyggelig lille café på Vesterbro med smuk indretning. Jeg er vild med deres morgenmad, hvor der er alt fra milkshakes, ingefærshots, ostemad, havregrød til den søde brunchtallerken.

Grød: I har sikkert hørt om Grød – et fantastisk sted med.. ja, grød på menuen. I love it :-)

Nordisk Brødhus: Charmerende sted med skønt, øko brød. Bestiller du morgenmad får du brød, kage, smør, ost, skinke, æg, juice og kaffe – jeg garanterer at du bliver mæt. Lennart som står bag Nordisk brødhus bager brød med kærlighed og det skinner igennem.

Dyrehaven: Café på Vesterbro, som serverer morgenmad efter min smag – her kan du få en ostemad, avocadomad, skyr, blødkogt æg m.m. Dejligt enkelt i hyggelige omgivelser.

The Yogurt Shop: I centrum af København ligger denne yoghurt-butik, som serverer yoghurt med alverdens lækre toppings – rigtig dejligt sted, som må prøves hvis du er yoghurt-fan.

Meyers Deli: I weekenden serverer Meyers en skøn brunch, og i hverdagene kan du dumpe forbi til en god kop kaffe, en morgenbolle, rugbrød med æg og måske en af deres dejlige kanelsnurrer.

Sund mad:

Wedofood: Et af mine favorit steder ligger på Vesterbro lige ved kødbyen og laver dejlig, sund mad. Jeg blander altid en salat af deres store, appetitlige udvalg…. og nogle gange ryger der også en af deres gode kager med hjem i posen.

Smag: Endnu et favorit sted, som du kan finde flere steder i byen. Jeg er ofte forbi Smag i Torvehallerne, hvor jeg får mig en salat. De laver nogle virkelig velsmagende salater, som altid er med friske og spændende råvarer – husk at smage deres gulerodshummus.

Urtehuset: Udover at Urtehuset bugner af de lækreste økologiske varer, så har de også en lille café “Raw & Rustic”, som laver gode sandwich, salater og frisk juice.

BioMio: Et sted som jeg har været utrolig mange gange – både til morgen, middag og aften. Men jeg er især begjestret for deres aftenkort. BioMio ligger i kødbyen og er en gammel slagterhal, som nu er Danmarks største, økologiske spisehus. BioMio tænker økologi og bæredygtighed ind i alle led, og laver sund og smagfuld mad.

SimpleRAW: Hvis du er til raw food eller blot optaget af at spise sund, farverig mad, så er SimpleRAW stedet at prøve. Et lille hyggeligt sted, som serverer alle måltider, også kage :-)

Kaffe:

The Coffee Collective: Der er ikke så meget at sige udover at de kan lave kaffe, god kaffe. Du kan finde Coffee Collective tre steder i Kbh, og hvis du er på udkig efter virkelig god kaffe, så er det stedet at smutte forbi. Coffee Collectiv er også et mikro-bryggeri, så du kan købe dine kaffebønner med hjem.

Democratic Coffee: Lille, men hyggelig kaffebar, som er en del af Københavns Hovedbibliotek og ligger i centrum.

Riccos Kaffebar: Jeg har et specielt forhold til Riccos kaffebarer, hvor jeg er kommet en del og haft en masse dejlige kaffeoplevelser. Du finder Riccos rundt om i byen, så der er rig mulighed for et kaffestop (de har ofte et dejligt udvalg af kage).

KAFFE: Meget lille kaffebar på Istedgade – rigtig god kaffe og den fineste indretning.

Glemte jeg noget? Så lad mig endelig vide det….

The post Guide til København ♡ appeared first on The Food Club.

  • Love
  • Save
    229 loves 25 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...