Christina Skarø

Knækbrød in the making

Alfred og jeg har lavet lidt økologisk ballade i køkkenet her til formiddag.Vi har bagt knækbrød af Finax Økologiske Knækbrødsblanding med Havreklid. Det var ikke et kønt syn, men vi har havde en fest!

Knækbrød har jeg bagt mange gange tidligere, hvor jeg selv har tilsat de forskellige ingredienser, men med sådan en knækbrødsblanding bliver det altså bare ikke nemmere! En pose i røremaskinen tilsat vand og olie! En let og anvendelig måde at få suppleret ungernes madpakker med god snack. Det tager ikke mere end 2 minutter at røre dejen sammen, 5 minutter at rulle den ud og skære den i firkanter. En kvart time i ovnen – og der kan serveres sprøde og sunde hapsere.

Jeg havde dog regnet med, at vi undgik svineriet på køkkenbordet, nu hvor vi ikke skulle have flere poser med mel, havregryn, nødder og kerner disket frem. Ikke desto mindre fik vi (læs Alfred) alligevel svunget rundt med sværd og skjold (kagerulle og dejskraber) så klistret knækbrødsdej fløj i sporadiske klatter om ørene på os. Alfreds udbrud som; KAPPOW, HEIJA, HUA, DU ER DØD MOR hjalp ham dog i sikkerhed, mens hans mor stod trængt op i en krog med smilebåndende fastholdt i et jerngreb.

Vores knækbrød er færdige! De er godkendt af ungerne. Madpakkerne er sikret lidt god samvittighed og vi har haft det sjovt i processen. Det er ikke sidste gang, at vi tyr til Finax.

  • Love
  • Save
    2 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...