Nu med ny tagrende
Hullet i væggen, hvor tagrenden skal sidde på min altan. Den del kommer først mandag
Den store lift, der er primus motor i det her projekt at komme til 2. sal
Igennem haverne måtte monstret af en lift og lidt beskyttelse lægges ud. Håber ikke skaderne er for store på haverne, men der var ingen anden mulighed
Den her lå i min altankasse hos ærterne – der er færdige nu – går ud fra, det er et insektbo af en slags
Husets længde uden tagrende
Fast arbejde at sætte sådan en op, her skrues holderne til selve renden på
Den funklende nye tagrende i zink. Rigtig flot er den
Allerede tidligere på ugen var de igang. De har lagt an til det længe med mulighed for den her lift til at komme ind. Det er kompliceret at forklare, men det var ikke bare lige. Anyway, nu lykkedes det og endda har vejret spillet med i en grad, så det er helt utroligt. Nu skal det så bare helst ikke regne for meget indtil næsten uge, for delen der skal lede væk fra min altan mangler endnu. Men det er der vist heller ikke den store risiko for, at det gør.
Flot er den sådan en zinktagrende. Og så er den endda ikke ret meget dyrere end plastik (kunne den flinke tømrer fortælle) – det håber, jeg alle dem, der står for at skulle have ny “skriver bag øret”, så vi eventuelt kunne slippe for de grimme plastik.
Startede med at feje og rydde op på altanen. Ærterne var færdige og jeg kunne spise de sidste par stykker i en meget sund og mættende salat til frokost. Mod forventning overlevede en vin, jeg tog et skud af i vinters og gror helt vildt (det er den på nederste foto), så den er blevet bundet op, og min salat og døde petuniaer skåret ned. I ærtekasserne og hos de helt nedskårne petuniaer har jeg plantet frø af Susie’s tagets, som nok skal komme, så er der ikke helt tomt. Jeg må sige, mine ærter skuffede mig, jeg havde regnet med flere, ligesom min squash vist ikke bliver til noget. Jeg tror, jeg har været for sent ude. Mine tomater har det til gengæld godt, og er endelig begyndt at blive røde. jeg forsøger igen næste år, og skal bare forspirer før. Mine chili/pebre når det desværre heller ikke. I husker måske mine gentagne uheld med det uduelige plastikdrivhus!
Nu vil jeg ind og slappe lidt af, hvis ikke der farer en djævel i mig og jeg får tømt en kasse med ting. Man ved aldrig, men jeg allerede overgået mig selv med (undskyld udtrykket) flere hestelængder i dag.
Related posts:
