Fristelser og fremgang
Jeg må indrømme, jeg har en svaghed! Den hedder sodavand. Jeg prøver at holde det nede, men i perioder, hvor jeg er syg og ligger her og glor, har jeg en tendens til at synes, jeg skal have. Det er ikke sundt med for meget, hverken sukker eller alt det kunstige. Hvad skal man snart stille op? Er jeg den eneste, der nogengange kan rende mere end sur i, at tænke så meget over det?
Nå, men forleden i Irma fandt jeg noget, der skulle prøves Ribe Sodavand. De er selvfølgelig også lidt dyrere (9 kr.) end dem, jeg plejer at købe, men garanteret også sundere – hvis man kan tale om sund i den forbindelse. Oveni er de også økologiske. Den der i første omgang fangede min opmærksomhed var hyldeblomsten. Nogen ved måske at man engang imellem kan få en i Netto, der smager uhørt godt, men som sikkert også er fyldt med kemikalier, uden jeg dog ved det. Jeg købte en af dem (den havde jeg smagt og vidste den var god) og en lemon forleden. Normalt er jeg glad for ting, der er syrlige, det være sig æbler, appelsiner og så galt også sodavand, når det er passende. Det må man sige, det er i forhold til en lemon sodavand. Men den her, var selv for mig, for sur. Den gled ned, men jeg holder mig til hyldeblomsten, hvis det er skal være det her mærke. Appelsinen har jeg så ikke smagt endnu – har du?
Ellers går det endelig fremad med helbredet. Det er ret beset også mere end på tide. Jeg er ikke helt 100% endnu, og jeg ved, jeg skal passe på, ikke at gå for tidligt i sving, så jeg tager det meget stille og nusser rundt her. Bare at slippe for den dødlige træthed antibiotikaen gav, er en stor lettelse. I morgen skal jeg til lægen og tjekkes, så må vi se, hvad han siger.
Related posts:
