Tjah…
Søs og Lariyda 24. maj i år
Jeg ved snart ikke lige, hvad jeg skal sige til det. Besøget hos “lægen” (jeg så igen ikke lægen), gik sådan set okay. Måske det bare er mig, der efterhånden er sart, men jeg føler mig lidt rendt over ende af “systemet” og det går alt for stærkt et sted. Indrømmet, jeg er ikke fan af det nye system, og vil gerne bare have lægen. Bliver forvirret af alle de forskellige beskeder, jeg får.
Nå, men dagens positive var da, at infektionstallet var faldet lidt. Det er garanteret kun fordi jeg har ligget på langs hele weekenden, og det ændrer altså ikke på, at jeg er sløj. Nå, men for nu at dække os ind skulle jeg så sende en slimprøve til hospitalet, og så må vi se, om den siger noget. Dog har de også gjort mig opmærksom på, at det kan tage lang tid (selv for “normale” mennesker) at komme sig over sådan en omgang. Så på den konto, kan jeg jo forvente, det tager evigheder. Hm!
Nå, men nu må vi se, foreløbig må jeg bare tage det stille og holde mig nogenlunde i ro, og så skal jeg derop for svar om en uge. Selvfølgelig skal jeg komme, hvis jeg får det værre.
Dagens terapi var noget musik og en stak fotos, jeg fik ordnet. De var fra maj måned, så masser af sol og sommer over dem. Det kan man sgu godt trænge for i den her monsunregn. Vores kælder lider også igen. Et af dem var det ovenfor, som er af en af pigerne fra stalden og en af vores franske madammer Lariyda, som jeg rigtig godt kan lide også. Nu vil jeg gå ud og få noget aftensmad og ønske jer en god aften med mit favoritband – intet svinger som det, og kan gøre mig i dansehumør og generelt løfte det på et splitsekund.
Related posts:
