Hverdagens helte...


Som så mange andre har jeg mit barn i vuggestue og på mandag skal han rykke op til at gå i børnehave. Det er en stor dag for sådan en lille gut og selvfølgelig også for hans forældre. Det er en integreret institution, så der kommer ikke til at være så store forandringer, men alligevel....

Og når han nu er blevet så stor, så kommer jeg jo til at tænke over tiden der er gået og oplevede at jeg fandt gentagne episoder fra vuggestuen, hvor jeg bare syntes det er blevet tacklet godt eller bare at min søn de fleste dage har elsket at være afsted...og et langt stykke hen ad vejen er det de fantastiske pædagogers værk. Jeg oplever at han bliver udfordret, lærer nye ting, trives og får knyttet bånd til børn og voksne.

Så for at takke personalet for tiden i vuggestuen, har jeg været igang med en lille smule godter, herunder dadelkugler...og ja jeg ved godt hvad du tænker...adr dadler....men jeg lover dig (fra én som ikke kan lide nogen former for tørret frugt)...de er fantastiske :)

Choko-orange kugler:


Ingredienser: 250 g dadler, 75 g mandler, 1 spsk ren kakaopulver, 2 spsk koskosmel, 1 spsk kokosolie, 1/2 tsk vaniliekorn, 1,5 spsk appelsinsaft, 1/2 spsk revet usprøjtet appelsinskal, smeltet chokolade til overtræk.

Fremgansmåde: Det hele puttes i en skål og blendes sammen til en rimelig ensartet masse. Formes til passende kugler og overtrækkes med chokolade. Kan drysses med appelsinskal tørret i ovnen. Voila så er de færdige. Jeg har på billedet lavet en halv portion.


Choko-lakrids kugler:


Ingredienser: 100 g dadler, 50 g mandler, 1 spsk kokosolie, 2 spsk kakao, 2 spsk kokosmel, lidt vaniliepulver, lakridspulver og smeltet chokolade til overtræk.

Fremgansmåde: Det hele puttes i en skål og blendes sammen til en rimelig ensartet masse. Formes til passende kugler, rulles i lakridspulver og overtrækkes med chokolade. Voila så er de færdige. Jeg har på billedet lavet svarende til en portion.

Udover ovenstående godter er der også hjemmebagte cookies, en pose slik og en plade chokolade :)






  • Love
  • Save
    2 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...