Kathrin Jensen

Weekend i det nordjyske

Tidligt fredag morgen ringede vækkeuret og turen gik mod Københavns lufthavn for at flyve til Aalborg og tilbringe weekenden i det nordjyske sammen med mine forældre team samling med en del af det skønne Team LBP fitness.

Det er altid hyggeligt at komme hjem til mine forældre og især når jeg ikke ser dem så tit pga. afstanden. Da jeg landede fredag tog min mor og jeg ind til Aalborg, hvor vi spiste lækker Brunch på Caféministeriet. Bagefter blev der kigget lidt butikker i midtbyen inden turen gik mod mine forældres hus i Løkken.

Søndag morgen ringede uret atter tidligt, da turen skulle gå til Randers hvor der var team samling for Team LBP fitness. Det var rigtig længe siden jeg havde set min coach Lonnie og savnede hende rigtig meget, så det var en oplagt mulighed for at se hende igen på trods af jeg ikke selv skal stille i konkurrence inden for den nærmeste fremtid (hvis jeg nogen sinde skal stille op?). Det var fantastisk at se hende igen og hun fik også et kæmpe kram et par gange.

Samlingen startede med selvforsvarstræning, hvilket jeg ikke havde det bedste talent for. På trods af dette var det rigtig sjovt at prøve og ellers at se hvordan de andre fik smidt rundt med hinanden. Derudover er jeg imponeret over hvor meget det rigtige tryk et sted egentligt kan gøre. Fx. ved en af “øvelserne” skulle man blot klemme det rigtige sted på hånden og så blev modstanderen nødt til at give slip.

Efterfølgende var der poseringstræning, hvor jeg sad og kiggede på mens der blev øvet poseringer. Det var meget spændende at sidde og se pigerne og jeg glæder mig til at følge deres udvikling og ikke mindst heppe på dem til både Newcomers og DM.

Alt i alt en rigtig hyggelig weekend med et gensyn med dejlige mennesker som jeg har savnet.


Verdens bedste coach!

Et udpluk af Team LBP fitness.
Johanna, mig, Marlene, Lina, Sille, Sanne, Heidi, Sara, Annemette, Maria, Anja og Rikke.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...