Tålmodighed er en dyd

Mine tanker går og driller mig godt og grundigt i øjeblikket. Det ene øjeblik er jeg fornuftig og ved at en process er længerevarende og at et vægttab tager tid, mens jeg det næste øjeblik er ved at sprænge på grund af min til tider dårlige tålmodighed.

Når man som jeg har sat sådan en rejse som denne i gang bliver man nødt til at være tålmodig, da tingene ikke går så hurtigt som man gerne vil have dem til. Fx. at tabe 10 kg på en uge er for det første virkelig urealistisk, for det andet så skal kroppen også kunne følge med og for det tredje og ikke mindst så skal psyken være med i forløbet. Går tingene alt for stærkt ender man med at knække sammen fordi man ikke får bearbejdet de ting som også ligger i processen. Et stort vægttab handler ikke kun om kilo på kroppen, det handler også om at acceptere sig selv, acceptere ændringerne og være klar til det der ligger forude!

Jeg har til tider gået og været decideret bange for at tabe mig, da min krop hurtigt blev en slags beskyttelse for mig. Jeg vidste jeg hvordan jeg så ud og at jeg var tyk, så det var den person jeg identificerede mig med. Da jeg næsten hele mit liv har været stor er dette gennem mit liv blevet en del af min identitet. Jeg har aldrig været den tynde som kunne passe en str. S eller kunne rende rundt i en lille top og vise min mave frem, så derfor kan det virke skræmmende at arbejde sig hen imod dette.

Der er sket en utrolig stor udvikling hos mig på det mentale plan det sidste års tid og jeg kan mærke at jeg på flere områder har flyttet mig rigtig meget. Dette gør rigtig meget når man har en lang process foran sig, hvor tingene ikke altid går som man vil have dem til. Ved at være stærkere mentalt kan man overkomme mere end man ellers ville kunne.

Jeg er snart tre uger inde i min nuværende “rejse” og jeg arbejder hårdt på både mine styrker og ikke mindst mine svagheder. For hver dag bliver jeg kun stærkere.