Kathrin Jensen

Fit til USA: Opdatering uge 4

En ny uge er startet og jeg har allerede fået ugens første træning i hus. Energien efter arbejde var overraskende stor i dag, så jeg brugte lidt af tiden i centeret på at lege med let sumo dødløft. Jeg har har ikke dødløftet på nogen som helst måde i et halvt år, så det var virkelig fedt lige at prøve af igen. Der blev naturligvis passet på ryggen og jeg endte op med at stå og løfte 30 kg meget stille og kontrolleret. Mit center har ELIKO skiver til deres stænger, hvilket gør at stangen automatisk er hævet godt op over jorden og jeg behøvede derfor ikke at stille skiverne op på noget.

Vægten har i denne uge igen valgt at tage et godt hop nedad. Min krop har nu accepteret den træningsmængde jeg er begyndt på, hvilket er rigtig dejligt. Der er nu gået fire uger af projektet og selvom ikke alle dage er lige nemme fortæller jeg mig selv at den eneste vej er fremad. Hvis jeg vælger at give op så vender jeg jo blot tilbage til der hvor jeg var for fire uger siden og det er simpelthen ikke det værd. Derudover har jeg på fire uger tabt 4.2 kg og 18 cm fordelt rundt på hele kroppen! Det kan simpelthen ikke andet end at motivere mig til at fortsætte.

Vægt: -1.6 kg
Tabt i alt: -4.2 kg

Arm: -0 cm
Talje: -1 cm
Lår: -1 cm
Hofte: -0 cm
Navle: -0.5 cm
Bule over navle: -0 cm

Billetterne til næste år blev også endelig frigivet fredag sidste uge, så igår blev der bestilt billetter til vores USA tur. Det er på en måde helt surrealistisk, for i langt tid har det bare været snak om en tur og pludselig er det blevet en realitet at vi skal afsted. Jeg glæder mig virkelig meget til turen og ikke mindst til at se hvad jeg kan opnå kropsmæssigt inden da, hvis jeg fortsætter med at have øjnene på målet.

  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...