Kathrin Jensen

Hav nogle delmål

Jeg skal tabe mig omkring 44 kg før jeg når den vægt jeg har sat mig for som slutvægt. Bare ved at se tallet 44 har jeg lys til at løbe skrigende bort, for det er godt nok meget!

Man skal ikke se på det endelige slutmål, men havde nogle delmål undervejs for ellers bliver det virkelig en lang og sej kamp som hurtigt bliver uoverskuelig og man til sidst ender med at opgive.

Delmål skal for mig ikke kun være vægtmæssigt, for så bliver jeg alt for talfokuseret i længden. Jeg har sat mig selv talmæssige vægtmål som jeg gerne vil opnå og når jeg når et af mine vægt delmål får jeg en ting som jeg har ønsket mig og ellers ikke ville have råd til at købe. Da jeg havde tabt mig til under 110 kg fik jeg et par nye bukser til arbejdet, da jeg stod og manglede et par.

Mine træningsmæssige mål er bl.a. at komme til at træne 4-5 gange om ugen igen som jeg gjorde en overgang. Derudover vil jeg gerne forbedre min teknik i de forskellige øvelser så de sidder lige i skabet. Generelt vil jeg også gerne blive stærkere i mange øvelser igen, så det er bestemt også små delmål i sig selv.

Tøj kan for mig også være et delmål. Jeg har en del tøj som jeg ikke kan passe efter jeg har taget på. Derfor har jeg fundet et par bukser som er blevet mine delmålsbukser. Disse bukser er en str. 46 og jeg kan ikke en gang lukke dem. Mit delmål er derfor at kunne passe disse bukser så de sidder pænt på mig og der ikke er en kæmpe muffintop eller knappen er ved at sprænge op selvom de er lukkede.

Ved at have en masse små delmål sørger jeg for at have små succeser gennem processen. På denne måde virker det ikke så uoverskueligt at skulle nå sine mål, da tingene bliver delt op i små dele ad gangen.

  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...