Kathrin Jensen

Opgavestress

Jeg havde en eller anden idé om at selvom jeg var i gang med at skrive bachelor så kunne jeg da det hele. Jeg kunne træne næsten hver dag, spise perfekt og så samtidig have overskud til at skrive en skide god bachelor. Ehm, tro lige om igen.

Kan allerede nu mærke at jeg er stresset over opgaven. Den skal afleveres til gennemlæsning om 2 (!) uger og jeg mangler stadig en del resultater som skal formidles, diskuteres og til sidst konkluderes. Derudover er der andre hængepartier i forhold til anden diskussion hvor resultaterne skal sammenlignes med tidligere forskning. Det handler virkelig om at holde tungen lige i munden for tiden. Sad her til morgen inde i laboratoriet og var ved at give mig til at tude af frustration over hvor tæt det hele kommer med opgaven lige nu og hvordan jeg konstant føler jeg er bagefter i forhold til skriveprocessen fordi der stadig mangler nogle ting.

Selvom det kan lyde som en virkelig dårlig undskyldning har jeg derfor måtte sande at jeg ikke kan alt det jeg gerne vil i forhold til at komme afsted og få trænet. Energien bliver simpelthen nødt til at blive koncentreret andre steder nogle dage. Hvis jeg så har overskud og lyst til at træne når dagens skriverier er overstået er det så selvfølgelig super fedt. Jeg må dog lige skrue forventningerne en tand ned indtil denne opgave er overstået, for ellers kommer det ikke til at fungere i længden.

Af samme grund smider jeg lige mine vægtopdateringer på standby indtil opgaven er afleveret. Dette er ikke fordi jeg stopper projekt ‘Fit til USA’, tværtimod – eller at jeg for den sags skyld begynder at æde løs. I øjeblikket er der blot andre ting som er vigtigere at fokusere på end et tal på vægten. Nu skal jeg have skrevet, afleveret og forsvaret min bachelor med bravur så jeg kan afslutte min uddannelse og være fuldt ud tilfreds med min indsats.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...