I dag larmer stilheden

Engang var nytårsaften, den aften jeg gjorde status. Hvad var der sket i året, hvad ville jeg gerne glemme, og hvad var vigtigt at huske og tage med næste år. Alt sammen velgennemtænkt i følgeskab med et par flasker champagne, rødvin, hvidvin og naturligvis en Cosmo.

Nu er det anderledes.

I dag fylder Asbjørn 1 år. Og i dag kværner mit hovede med statusopdateringer, nedprioriteringer og opprioriteringer. For nu, i dette liv, er det børnenes fødselsdag, der er status for mig.
Der er intet som børn, der sætter tid, mennesker, omstændigheder og egoer i relief. Og specielt i år er dette tydeligt.
Derfor er det en lidt stille dag. Selvom huset bliver fyldt med mennesker om lidt, selvom jeg stresser over om der nu er nok mad, selvom den store vågnede kl. 05.00 af bar spænding over lillebrors store dag, så er jeg alligvel, indeni, stille.

Lykkelig stille. For selvom prøvelserne står lysende klart for os alle 4 i det år, som er gået, så er de glimt af lykke, som ligger deri, klare som aldrig før.
Det er derfor en stor, stille dag.

Og hvem bedre til at sige det end hovedpersonen selv. Som han gør, lige her.
Se, hvor meget stilhed kan larme.