Hvornår ved man, at man er gammel?

Det sker jo på et tidspunkt. Allerede nu trykker alderen. Det hele er lidt længere om at fise ind, og når det så er der, så fiser det hurtigt ud igen. Undtaget alt med kalorier.
Men i mandags, til en fuldkommen håbløs Soundgarden koncert, som alligevel var fuldstændig fantastisk, stod det klart for mig, hvad det vil sige, at være blevet gammel.

Jeg har for eftertiden min gode venindes udsagn at holde mig til, når spørgsmålet rammer mig – samt en række iagttagelser fra salen. Fx er man gammel, når man kan svare ja til følgende:

  • At det er en smule irriterende, at det trækker fra døren i Forum. Lænden er jo ikke, hvad den har været …
  • Er bandet blevet gammelt, når scenen bliver støvsuget mellem opvarmningsbandet og deres perfomance?
  • Når man drikker Kildevæld i stedet for øl. Af et glas. Med sugerør?
  • Når man har ørepropper i begge ører?
  • Når man kigger på klokken efter det 5. nummer og overvejer, om man kan lave en exit de andre 3000 ikke vil opdage? Man skal jo op og være noget for nogen i morgen, ikke sandt?
  • Når man gaber i munden ca. 3-4 gange under hele seancen?

Som det måske anes: Der støvsuges op efter det norske metal band – naturligvis!

Og her er han så: Chris. En anelse mere metaltræt end i 90′erne. Men han har rørt ved Eddie Wedder, og det er nok til at elske ham.

Here goes. Jeg er gammel – eller, ældre end sidst i hvert fald.
Så; tak for kaffe – eller mangel på samme. Kaffe ville faktisk have været fantastisk, når nu jeg tænker mig om. Varm kaffe, en lille nedskruer for volumen og så et par sofaer … Tak.

  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...