Blog Liebling

tålmodighedstest og indretning


Sengebord: Ellos//Sengetøj: Ellos//Fotos: Pinterest & Ellos

Det går stille og roligt fremad med indretningen af vores nye hjem. Nogle ting tager bare længere tid end jeg lige havde forestillet mig. Jeg er på den ene side dybt utålmodig og ville ønske det hele var helt færdigt i dag. Nej, faktisk hellere i går end i dag! På den anden side gider jeg ikke tage i Ikea og købe hele vores hjem på én gang. Jeg vil hellere lede lidt og forhåbentligt finde de helt rigtige ting. Som I ved venter vi på vores sofa, som allerede er bestilt. Stuen kan på en måde ikke rigtig blive færdig uden den. Vi er ikke helt sikre på hvordan de resterende møbler skal stå før sofaen kommer om knap 7 uger. Og før vi ved hvordan møblerne skal stå ved vi ikke hvor lamperne og billederne skal hænge.

Status lige nu er derfor, at vi har en stue, der er dobbelt så stor som den gamle. Stuen indeholder en sofa, et par små sofaborde, teakdyret og vores spisebord. Meget spartansk. Så jeg glæder mig virkelig til at blive færdig med stuen om et par måneder. Men indtil da er der rigeligt at se til i de andre rum. I går tog vi et smut forbi Genbyg for første gang. De har en webshop, hvor man kan se deres mange fine ting, men hvis man kan, vil jeg klart anbefale, at man tager derud forbi. Det er virkelig et fedt sted med mange sjove ting og sager. Vi havde et meget specifikt formål med køreturen. Nemlig nogle greb til vores nye klædeskab. De blev indkøbt og sat op i går. Så nu begynder det at ligne noget. Soveværelset mangler stadig sengeborde, måske et par sengelamper og nogle nye vasketøjskurve (jeg blev jo distraheret sidst jeg forsøgte at købe nogle). Jeg håber på at finde nogle lækre træstubbe til sengeborde, hvis ikke det er muligt, så ønsker jeg mig dem fra Ellos på collagen. De er ret fine til lige at give lidt kulør i vores ret neutrale soveværelse.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook







  • Love
  • Save
    6 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...