m.i.a. og mørbanket
Jeg har været lidt MIA her på bloggen. Som nogle af jer måske har set på min IG (@blogliebling) så faldt jeg på min lynhurtige cykel onsdag i sidste uge. Det var et dumt solo uheld, nærmest uden fart. Alligevel er jeg endt op med grimme skræmmer på hagen, smerter i maveregionen, masser af blå mærker og et ben, der gør relativt ondt. Jeg er træt og øm, men heldigvis lader det til, at ingen af de bærende dele er kommet noget til. Tænderne sidder hvor de plejer og intet synes brækket. Så på den måde er jeg ret heldig. Jeg håber, at jeg også er heldig når hagen heler og jeg ikke ender med et grimt ar på hagen. Tror jeg vil forsøge mig med det hypede Biooil og så selvfølgelig smøre arret med solcreme når jeg er udendørs. Har I andre tips til pæn heling af sår, så man ikke får grimme ar?
Nu hvor jeg er ved mit uheld på cyklen, så vil jeg lige slå et slag for hjelmen. Jeg har mange gange følt mig top pinlig berørt når jeg er kommet cyklende med min store, sorte ‘skater’ hjelm. Svampen, som jeg kalder den. Jeg synes nemlig jeg ligner en forvokset udgave af de der små svampemænd i Super Mario når jeg har den på. Men men men, jeg er rigtig glad for, at jeg har haft den på nu. Ellers havde jeg lignet noget, der var langt værre i ansigtet efter mit styrt. Hjelmen tog en god del af faldet og jeg kan nok takke den for, at der trods alt ikke er sket mere end der er. Så lad os lige blive enige om, at hjelmen måske ikke er køn, men den er en ven i nød. Så husk den!
Nå, nok om klamme cykelskader og vigtige hjelme. Summa summarum jeg er tilbage på bloggen og vender snarest tilbage med en vinder i konkurrencen om Duolac tabeletter til rejsen.
Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook
