Ellen Bisgaard

Duft og farver og fremtidsdrømme....


De små frø jeg såede i vindueskarmen i påsken myldrer nu frem med farvestrålende blomster og ærteblomsterne afgiver den skønneste duft. Gid den duft kunne gemmes til vinter ! Så de stille morgener, efter badet og inden resten af familien giver lyd fra sig bruger jeg lige på at vende ud omkring mine krukker og nippe lidt af derfra. Jo flere ærteblomster man tager jo flere skyder planten, så pigerne plukker også flittigt derude. Zinniaerne ved jeg ikke om de skyder igen, men jeg synes det ser ud til at de deler sig der hvor man har klippet tidligere. Utroligt at der i de samme planter findes så stor farvevariation.
Jeg nyder at luften er frisk herude på terrassen og at dagen er ny og ubrugt. Den skal bruges på arbejde med en køretur og møde på vestfyn, og lur mig om ikke aftenen skal bruges til noget med at tømme eller fylde flyttekasser. Vi tager flytningen i bidder og indtil væggene har fået et lag hvidt i det nye hus, kan der kun flyttes ind i skabene og i skuret... Hvilket vi gør. Vi har som en del af det der skal ændres ved indflytning valgt at få en anlægsgartner til at klippe hæk og luge og ordne kanter. Han var der igår. Det er luksus! Hold fast hvor blev det fint iaftes, da jeg havde fjernet affaldet og slået den nye græsplæne. Der er masser af lavendel i den nye have, lidt roser og et par æbletræer og lupiner og dem elsker jeg, selv om de ser sølle ud lige nu... Så mon ikke der i fremtiden også bliver plads til små morgenture i det grønne. Det er jeg ret sikker på ...
Hav en dejlig dag!




Nedenfor er det lilla storkenæb der blomstrer... Det er også en yndling her, den håber jeg at få flere af fremover :-)

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...