Noget om royal homofili og fladskærme. Fordi fredag.
Sådan. Nu er der flyttet en fladskærm (ha! Jeg skrev "fladskræm". Passende) ind i det lille hjem, som jeg om tre timer og 42 minutter officielt deler med Livslebben. Det er vildt nok.
Og fladskræmslet er for øvrigt slet ikke hverken så stort eller slemt, som jeg var bange for.
Lige nu gør LL rent i sin gamle lejlighed (jeg tilbød at hjælpe. Det gjorde jeg altså), og jeg passer hunde og smiler, hver gang jeg tænker på de omtrent ti millioner gange, vi sagde "hjem" og "hjemme hos os" i den lejede kassevogn, som LL hentede mig i efter arbejde.
Og apropos arbejde brugte vi frokostpausen på at tale om royale homoer på work i dag.
Det hele startede med, at jeg vovede at nævne, at jeg synes
Lordes debutalbum er pissegodt. Og at jeg er vild med "Royals". Stadigvæk, ja.
Og.
Fordi jeg gerne ender som vittighedens numse, gik der omtrent to sekunder, fra den bekendelse faldt, til der sad tre kolleger og skraldgrinende blev enige om, at jeg sad derhjemme hver aften med tylskørt og tiara og græd ned i mine havregryn, mens jeg nynnede "I'll never be roooyal, rooooyal".
Ren voksenmobning.
Jeg modsatte mig naturligvis. For selvfølgelig kan jeg nå at blive kongelig. Lad os fx sige, at Mary smutter fra Frede, eksemplificerede jeg.
"... Og at du holder op med at være lebbe," indskød min kollega, H.
God pointe.
Og så talte vi ellers om alle de taxachauffører, H. har talt med, og som må have koordineret deres røverhistorier ret præcist ... med mindre der rent faktisk er noget om de-der-rygter, der siger, at Prins Henrik fra tid til anden får unge mænd fragtet på erotiske besøg på en eller anden yacht nord for København.
Har I hørt noget om det?
Egentlig er det vildt at tænke på, at danske kongelige faktisk er længere nede på evolutionstrappen end amerikanske fodboldspillere, når det kommer til seksualitet og åbenhed om samme.
Hvor kunne det bare være helt fantastisk fedt, hvis en af prinserne - eller et par af de unger, kronprinseparret har spyttet ud - viser sig at være homoer.
Åh, manner.
Og.
Fordi jeg gerne ender som vittighedens numse, gik der omtrent to sekunder, fra den bekendelse faldt, til der sad tre kolleger og skraldgrinende blev enige om, at jeg sad derhjemme hver aften med tylskørt og tiara og græd ned i mine havregryn, mens jeg nynnede "I'll never be roooyal, rooooyal".
Ren voksenmobning.
Jeg modsatte mig naturligvis. For selvfølgelig kan jeg nå at blive kongelig. Lad os fx sige, at Mary smutter fra Frede, eksemplificerede jeg.
"... Og at du holder op med at være lebbe," indskød min kollega, H.
God pointe.
Og så talte vi ellers om alle de taxachauffører, H. har talt med, og som må have koordineret deres røverhistorier ret præcist ... med mindre der rent faktisk er noget om de-der-rygter, der siger, at Prins Henrik fra tid til anden får unge mænd fragtet på erotiske besøg på en eller anden yacht nord for København.
Har I hørt noget om det?
Egentlig er det vildt at tænke på, at danske kongelige faktisk er længere nede på evolutionstrappen end amerikanske fodboldspillere, når det kommer til seksualitet og åbenhed om samme.
Hvor kunne det bare være helt fantastisk fedt, hvis en af prinserne - eller et par af de unger, kronprinseparret har spyttet ud - viser sig at være homoer.
Åh, manner.
More posts from
