Ansigtsblind for helvede da

I går gav jeg to mennesker en knuser, fordi de sagde "hej (indsæt mit navn her)!".

Jeg ved stadig ikke, hvem nogen af dem er.

Der er udpræget spænding at hente i hver eneste dag, når man lever med ansigtsblindhed. Og jeg er efterhånden blevet en ørn til at bullshitte mig vej ud.

Tip #1

Spørg altid ååååbent:

"Hvordan går det?"

(Aldrig: "Hvad laver du så nu?". Det bør man nemlig overraskende ofte vide.)

Tip #2

Introducer dine venner i selskabet sådan her:

"Har du mødt Peter?"

... og kryds fingre for, at Peter rækker hånden ud og således trækker navnet ud af måske-fremmed-type

(Aldrig-aldrig-aldrig introducere sådan her: "Mød Peter." Den type introduktion følges nemlig naturligt af en kontraintroduktion, skal jeg sige dig.)