(Undertitel: Verdens mest strategisk velplacerede harpiksklat. Like, ever.) Shit maaan. Jeg har så usandsynligt travlt for tiden. Travlt på den måde, hvor der sker så mange vigtige og uudsættelige ting i løbet af dagen, at man ikke kan sove om natten, og så kan man ikke blogge den efterfølgende aften, fordi man er for kvadret.
Nå.
Men i dag var jeg den eneste fra min afdeling, der ikke var lykkeligt ferieramt, så jeg arbejdede hjemme. Eller det vil sige, jeg arbejdede ude. Ovre i parken. Trådløse forbindelser og netværk-via-iPhone for the win.
Jeg havde naturligvis 2xHund med. Og tilbragte ca. lige så lang tid med at skrive vigtige mails som med at hive deres dumme snuder ud af buskadser (med menneskelort. MENNESKELORT. Jeg ved, det ikke var et dyr, der havde skidt inde mellem træerne, for dyr bruger - typisk - ikke toiletpapir. Har jeg hørt.)
Og på en af mine vandringer kiggede jeg ned. På en "træstub" (jeg bruger sjældent gåseøjne, men her synes jeg, de passer ind. Og helst skal I se mig for jeres indre blik gøre stooore ruuuunde øjne og
air quote derudaf).
Denne her træstub. Eller hvad fanden I vil kalde den. Jeg ved godt, hvad jeg ville kalde den.