Sy en sommernederdel - DIY's


Jeg har syet en nederdel til Silke, som er favoritbeklædningsdelen hos hende for tiden. Også over kjoler. Stoffet har hun faktisk selv valgt - utroligt nok! Hvis det stod til mig, havde jeg syet en fin lille sommertop i stoffet til vores ferie til Italien ... Men nu er det jo ikke mig der bestemmer .. Eller ... Nårh jo, det er jo mig! :) Det er Silke bare ikke helt enig i! Det var hun heller ikke, da vi i dag stod nede i stofbutikken og hun faldt over noget stof med den skrækkeligste kat i verden - Hello Kitty! Jeg prøvede at bestmme, at DET skulle vi ikke have. Jeg hev flere ruller stof frem. Endda lyserødt. Men den lille dame veg ikke fra sin beslutning om, at det SKULLE være Hello Kitty. Og det hun ønsker sig i stoffet er et "par 4 års shorts."

Nederdelen her er super nem og hurtig at sy efter principperne: klip et stykke stof i den ønskede bredde og længde. Læg nederdelen op og buk kanten om og træk en elastik igennem. Eller sæt en linning i livet i stedet som jeg har gjort.

Hvis I gerne vil have en rigtig opskrift at tage afsæt i, findes der et stort udvalg af gratis mønstre på nettet. Jeg googlede "DIY pigenederdel" og fandt bl.a. frem til disse: Marapytta har En nem nederdel. Hos Groovy baby and mama fandt jeg hele to DIY's. Den ene en paperbag skirt og den anden en Easy peasy rectangle skirt. Laralil har denne model. Oliver S viser et mønster på en Lazy Days skirt. Og Elegance and Elefants en Summer stripes skirt toturial.

Det har været top umuligt at få taget billeder af Silke i nederdelen. I dag gik hun med til 5 sekunders photoshoot ... Og det blev ikke til de kønneste billeder i verden .. :) KH K


  • Love
  • Save
    3 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...