Jeg elsker indlæg med tilbageblik på de blogs jeg følger og af samme grund blev jeg helt inspireret til at gå tilbage i gemmerne på min egen blog. En af goderne ved at have en blog er jo netop, at man har mulighed for at se lidt tilbage i tiden og få genopfrisket nogle ting man (jeg) oftest vil have glemt.
December sidste år var første gang i mange år jeg ikke var studerende og det betød jeg ikke havde projektaflevering i december og eksaminer i januar, dvs. jeg havde rent faktisk tid til at hygge. Bl.a. var jeg til julefrokost i dette outfit:
Jeg har ikke brugt glimmertrøjen siden, men jeg har beundret den mange gange i skabet. Den skal bruges noget mere i 2014! Et andet køb jeg endte med ikke rigtig at bruge var nogle loafers fra Nelly shoes, der af gode grunde først kunne bruges da vejret blev lidt varmere. De er et nr. for lille og er ikke blevet brugt meget, men jeg kan ikke få mig til at smide dem ud, synes stadig de er så flotte.
I december sidste år afprøvede jeg også nogle Moroccan Oil produkter, der fik mit hår til at krølle så fint og så var det i øvrigt rødt. I år gider det ingenting, æv.
Jeg gav jer nogle bloganbefalinger. Noget jeg i øvrigt snart bør gøre igen, da min blogroll skal opdateres. Derudover fik i selvfølgelig også et sneak peak på nyårsoutfittet. I år har jeg absolut ingen anelse om hvad jeg skal have på.