stin1989

SUNDERE ALTERNATIV PÅ FASTALAVNSBOLLER MED ET TWIST AF BANAN OG PEANUTBUTTER

Vi får lavet en masse fastalavnsboller herhjemme, både de usunde men også nogle lidt mindre usunde som disse. Fastelavn falder først 2 marts i år, så vi har stadig gode undskyldninger for at lave en portion fastelavnsboller – altid godt med gode undskyldinger når det handler om lækre ting ;-) Hvis vi skulle lave de gammeldags fastelavnsboller eller dem med lakrids hver gang vi havde lyst til nogen, ville vi nok godt kunne få et par kilo ekstra på kroppen. Så da vi (igen) havde lyst til fastelavnsboller i sidste uge, prøvede vi at lave en sundere udgave. Faktisk har det ikke vildt meget med fastelavnsboller at gøre, udover at dejen til bollerne næsten er den samme, men med grovere mel, og at der er en lille lækker overraskelse i midten. Cremen og marcipanen er skiftet ud med banan og peanutbutter og den traditionelle glasur er skiftet ud med et sundere alternativ lavet på nødder, en slags nutella, der også sagtens kan fungere som spread på en nybagt bolle. Vi er vilde med dem som et sundere alternativ specielt fordi bananen og peanutbutteren er en super god kombination.

Desuden har vi en lille efterlysning, vinderen af Mumi konkurrencen har ikke skrevet tilbage, så hvis du sidder derude og hedder Mona, så tjek lige din inbakke eller spam og led efter en mail fra os :) Der bliver trukket en ny vinder på lørdag, hvis ikke vi hører noget inden

Ingredienser (16 stk)
1/2 pk gær
1 dl mælk
1 dl A38
60 g smeltet smør
1 tsk salt
1 lille most banan
1 æg
200 g grahamsmel
250-300 g hvedemel

Fyld: 16 tsk peanutbutter (1 til hver) og 2 moste bananer
Glasur: En portion hjemmelavet sundere nutella

  1. Lun mælken og opløs gæren heri
  2. Tilsæt A38, den smeltede smør samt salt og bland det godt
  3. Tilsæt den moste banan, æg, grahams- og hvedemel. Vi rørte dejen på vores røremaskine (ikke nødvendigt), og det er muligt hvis man blot ælter i hånden at den kræver lidt mere hvedemel. Hvis man har en maskine så lad den køre i 5-7 min.
  4. Stil dejen til hævning i ca. 1 times tid
  5. Rul dejen ud til et stort stykke (omkring 40 x 50 cm) og del den i 16 lige store dele
  6. Placér 1 tsk. peanutbutter og lidt most banan på hver del – saml dem sammen til en rund bolle og placér dem på en bageplade
  7. Pensl bollerne med æg eller mælk og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min (indtil de er gyldne)
  8. Lad dem køle af inden de smøres med nutella :)

  • Love
  • Save
    163 loves 14 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...