stin1989

TERIYAKI KYLLING MED NUDLER

Yes… endelig er fredag kommet og weekenden er lige om hjørnet. Vores weekend bliver meget speciel, den står nemlig på flytning. Christine flytter ud af lejligheden, hvor vi har boet sammen de sidste 4 1/2 år, og skal nu flytte sammen med kæresten. Laura skal selvfølgelig ikke bo selv så hendes kæreste flytter i lejligheden til december. Det bliver meget mærkeligt og spændende – vi glæder os, men efter at have boet sammen altid er det godt nok også en lidt underlig fornemmelse. Det bliver sjovt at være “gæst” hos hinanden og se hvordan vi hver især kan skabe vores egne liv. En stor del af vores liv indtil nu har jo fungeret sammen – lige pånær det semester Christine var i Sydney og dét Laura var i San Diego. Men vi trænger nok også til at blive skilt lidt ad og være helt os selv, selvom vi selvfølgelig stadig kommer til at se en masse til hinanden og lave en masse mad sammen. Vi skal jo sørge for at bloggen holdes kørende, for den sker der altså ikke noget med selvom vi flytter fra hinanden. Det blev ikke meget tekst om opskriften, men det er en super lækker og nem kyllingeret, som vi lavede tidligere på ugen – vi er vild med den og synes klart at I skal prøve den!!

Ingredienser (3-4 personer)

400-500 gram kylling

1/2 dl sesamfrø

1 dl teriyaki sauce

2 spsk honning

Saft fra 1/2-1 lime

Salt og peber

Tilbehør: nudler (vi brugte ægnudler)

Til toppen: evt. flere sesamfrø og hakkede forårslåg

  1. Skær kyllingen ud i mindre stykker
  2. Bland teriyaki sauce, honning, sesamfrø, saft fra 1/2 lime, salt og peber i en pose
  3. Kom den skårne kylling op i posen og vend det hele godt rundt
  4. Stil kyllingen på køl i marinade i ca. 1 time
  5. Steg kylningen på panden i noget af marinaden (kom lidt ekstra marinade på undervejs)
  6. Hak forårslåg og skær evt. lidt limes i både
  7. Kog nudlerne efter anvisning på pakken
  8. Server de kogte nudler med teriyaki kylling, lidt forårsløg, sesamfrø og limebåde. Man kan også komme lidt ekstra teriyaki sauce over

  • Love
  • Save
    225 loves 67 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...