Day 2: 30 days blog challenge

I dag er vi nået til 10 ting om mig, som ingen ved. Jeg tror virkelig det er svært at finde ting, som der slet ikke er nogen der ved – så nu kommer der bare 10 ting, som I i hvert fald ikke ved!

1. Jeg kan ikke kende forskel på blomkål og broccoli om det så gjaldt mit liv. Godt nok er jeg universitetsstuderende og kan huske flere love i hovedet, og min mor driller mig sååå meget, men dét sidder bare ikke fast!

2. Jeg elsker hvidvin, men rødvin har jeg virkelig aldrig lært. Det ærgrer mig, men jeg synes simpelthen ikke det smager godt!

3. Jeg er gammel ridepige, og da jeg var omkring 12 år blev jeg sparket på knæskallen af en pony – dét, kombineret med at jeg er lidt kalvknæet gør, at jeg har rigtig nemt ved at få knæskader og ondt!

4. Jeg er ikke vild med særlig mange dyr. Hunde, katte og heste er okay – men gnavere, krybdyr, fugle osv. bryder jeg mig virkelig ikke om! Puha, det giver mig kuldegys ved tanken!

5. Jeg kan ikke lyve! En lillebitte hvid løgn kan jeg til nøds slippe afsted med, men de store løgne kan jeg slet ikke. Enten stopper min samvittighed mig, eller også afslører jeg mig selv ved at grine helt vildt åndssvagt.

6. Jeg er meeeeeget følsom. Jeg har nemt ved at blive glad, og ligeså nemt ved at blive ked af det eller sur, og uanset hvilken af delene det er, har jeg så nemt til tårer. Lidt træls, men jeg har lært at leve med, at være en tudemarie

7. Jeg har boet over 10 steder i 3 forskellige byer siden jeg blev født, og på trods af det, er jeg stadig vild med at flytte til et nyt sted!

8. Jeg ELSKER beauty-produkter, og nogengange føler jeg mig lidt som en hoarder, for jeg samler ekstremt mange ting sammen, så af og til har jeg så meget, at jeg bliver nødt til at give ud af det, for at få det brugt.

9. Da jeg var helt lille drømte jeg om at blive kassedame, når jeg blev stor. Jeg troede, at kassedamerne fik alle pengene selv, og derfor kunne jeg ikke forstå de var så sure – senere skiftede drømmen til linedanser og cirkusprinsesse, og var faktisk ret gammel før mine drømme blev realistiske

10. Jeg har et virkelig lille hoved, og endte med at give øl på studenterrunden fordi jeg havde det mindste i klassen.

  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...