...

PÅSKELOPPEMARKED I FORUM


I dag nød jeg lige en smule af den der påskeferie, som alle andre går og nyder for fulde drøn, jeg burde ikke gøre andet end at bure mig inde med specialet, men vejret og en en skøn veninde lokkede, ok, jeg nævnte selv, at der var Påskeloppemarked i Forum, men hun ville gerne med, og så var det pludselig nemmere at komme ud af døren. Jeg plejer egentlig at arbejde til loppemarkederne i Forum, så derfor får jeg sjældent kigget selv, men denne gang stod den kun på kiggeri, og ih, hvor var der mange fine, fine, fine sager! Jeg kunne nemt have brugt 5.000, hvis pengene ellers havde været til den slags. Jeg fik blandt andet fingrene i ovenstående, en loftlampe, som skal ligge på gulvet her hos mig, faktisk som det ses på billedet. Derudover hapsede jeg en skål/et fad, som jeg bare var vild med fra første sekund, sælger viste mig det har tre bølger i bunden og sagde det var et unika fra Royal Copenhagen, om det så er sandt aner jeg ikke en bjælde om, men pænt er det, synes jeg. Krabben fangede mit blik ret tidligt på dagen og efter en masse prutten om prisen og tænken sig om, så besluttede jeg mig for, at den skulle med hjem. Den er lavet af bronze, så jeg skal nu beslutte mig for, om den skal pudses op eller beholde patinaen, som den er. Hm. Jeg købte også en kommode, som pt. er hos min veninde, da jeg ikke kunne bakse den hjem på cyklen.


  • Love
  • Save
    2 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...