Jeg har samlet størstedelen af de vinterfrakker, jeg har til rådighed henover vinteren 2014/15, ovenfor. Jeg har nogle stykker mere, blandt andet
Faith Connexion pelsen, som jo slet ikke er blevet luftet endnu. De er alle ret forskellige i tykkelsen, så de kan bruges på forskellige tidspunkter af sæsonen, nogle kan jeg have hele verden under, andre er mere figursyede. Jeg savner lidt en helt klassisk frakke i uld,
som nævnt tidligere her, men samtidig går jeg og drømmer om, at den er grøn – og så går det klassiske jo bare lidt af den igen. Hmm. Hvilke frakker har I? Er I dem der har en enkelt, I bruger en bunke år for så at udskifte til en ny? Eller kører I hoarder-stilen ligesom mig og samler en ordentlig bunke sammen?
Frakkerne ovenfor er fra Etoile Isabel Marant, Mango, Maje, Carven, Maje, Isabel Marant, Etoile Isabel Marant.