når mor får en god ide

Eller troede hun havde fået en god ide.

Herhjemme forsøger vi som i så mange andre familier at få ulvetimen til at gå bedst muligt. I ved, den der tid mellem barnet er hentet i vuggestuen og indtil der er blevet sat aftensmad på bordet. Der hvor pjevseri og pylren altså mere er reglen end undtagelsen, og hvor snacks er en kærkommen hjælper. I samme åndedrag kan jeg så spørge: Hvem fandt dog på at skabe de små sådan at de bare er mest sultne kl 17??? Jeg ved godt, at det ville være smart at spise aftensmad tidligere, men sådan kan vi altså bare ikke få det til at hænge sammen. Vi kan ikke nå at have maden klar til det tidspunkt med de arbejdstider vi har nu.

Så i stedet forsøger vi at få hældt lidt mad i skrutten på gutten lige når han hentes eller deromkring og håber så at det holder til vi kan have aftensmaden klar. Da vi i sidste uge fik tilsendt nogle stjernehapsere (mange tak) og det jo samtidig var fantastisk vejr så tænkte jeg: PERFEKT, vi hopper ud og holder picnic! Så bliver det også rart at komme lidt ud efter, at jeg har siddet og arbejdet inde hele dagen.

Så vi tog tæppe, bamse, skovl, mad og andre livsfornødenheder med ud og… Ja… Altså… Måske var ideen god nok, men lillemanden var egentlig stadig lidt småsur. Vist mest af alt fordi jeg forsøgte at begrænse mængden af snacks (burde vide bedre med mit eget afkom). Men ærlig talt så havde han jo også været ude det meste af dagen i vuggestuen, så måske trængte han bare mest af alt til at sidde lidt inde!?!?

Næste gange holder vi picnic på gulvet i stuen!! Det kan sikkert også være hyggeligt?!

/Anne

PS. Prøv lige at se den lille store mand. Sådan helt i søde shorts, t-shirt og sandaler. Min lille sommergut altså.