Madrid lige om hjørnet og ovnbagt kartoffelmos


Så er der gang i pakningen…
…af tøj og ting til forlænget weekend i Madrid. Som I kan se er paraplyen også fundet frem, for vejrudsigten ser ikke for god ud. Heldigvis er det en storby vi skal være i med masser af indendørs ting at se og købe (og smage på), så det skal nok blive godt alligevel. Er lidt spændt på hvor meget og hvordan de har pyntet op til jul.
På grund af turen til Madrid, vil der ikke være indlæg de næste dage på bloggen. I stedet regner jeg med at smide nogle billeder på Anne Naturglads Facebook-profil, så I kan følge med der – hvis altså jeg kan få teknikken til at virke.
En lille opskrift inden afrejsen skal I nu have. Og den har ikke spor med Spanien og spansk mad at gøre. Det er nemlig en opskrift på en dejlig kartoffelmos med god smag af blå ost.


Ovnbagt kartoffelmos med selleri og blå ost (1 person) 300 gkartofler 100 grodselleri ½ lille rødløg, finthakket 30 gblå ost 1 spsk skyr salt, peber
Kartofler og selleri skrælles og skæres i grove tern. Koges i usaltet vand i 30 minutter. Moses og røres med finthakket rødløg, skyr og blå ost. Smages til med salt og peber. Kommes i et lille ovnfastfad og bager ca. 30 minutter. Lækkert tilbehør, her til en gang gode pølser fra Hanegal og lidt rødkålssalat.

Nos vermos - Vi ses

  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...