Cahetu

Stilfuldt køkken i sort træ og beton

Køkkenet fylder meget i de flestes dagligdag. Her spiser vi vores morgenmad, smører madpakker, samles over middagen, der laves lektier og arbejdes. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt at det er et rum, som vi føler os godt tilpas i og måske endda inspireres af.

Et køkken der helt sikkert kunne inspirere os er dette flotte et af slagsen. De flotte, rå betongulve gør rummet maskulint og meget anerledes end, hvad vi i Danmark er vant til. De sorte låger er minimalistisk og samtidig smukt og feminint med de smukke årer, der er at se i træet.

Den smukke bordplade og sorte håndvask passer perfekt ind i stilen og komplimenterer køkkenet rigtig godt.

Men ak - har du ligesom os ikke råd til at lægge betongulv og sætte nyt køkken op, så har vi her et par idéer og råd til, hvordan du kan puste liv i dit køkken og næsten få det til at skinne som var det nyt.

- Sørg selvfølgelig altid for at der er rent. Hen ad vejen kan der ligge nogle brødkrummer i skabet eller melposen kan have drysset i skuffen. Et køkken er altid lækrest når det er renest, så frem med gummihandsker og skuresvampen.

- Hvad kan du rigtig godt lide ved dit køkken og hvad vil du gerne fremhæve? Er det den smukke terasso bordplade eller din samling af glas?

Er det bordpladen, nytter det selvfølgelig ikke at den er fyldt med ting der ikke hører til i køkkenet. Vi kender selv det der med at man lige mangler et sted at lægge posten, nøglerne eller kuglepenen. Men køkkenbordet er altså ikke det rigtige sted.

Er dine glas gemt væk i et lukket skab? Du kunne overveje at stille nogle frem på en bakke med en kande eller karaffel, eller måske du skulle have alle glas på hylder? Vitrineskabe er også en fed måde at skabe en hyggelig stemning, med sit flotte stel og glas, så hvis du har plads, kunne det være et ønske der måske kunne gå i opfyldelse på længere sigt ;)

- Synes du der er for mange farver og at der generelt sker for meget i dit køkken? Så prøv evt. med nogle af de lækre viskestykker fra The Organic Company eller By Nord. De er stilfulde, enkle og så de super gode til at tørre .

Trænger dit køkken derimod til at blive piftet op, foreslår vi viskestykkerne fra HAY, som kommer i mange forskellige farver og styles og så koster de kun 129,- for et sæt af to :)

- Med skærebrætter kan man også nemt og dekorativt udsmykke sit køkken. Du kan selvfølgelig vælge at placere et lille stilleben med servietter, brætter og en blomst eller et lys. Det skaber hygge og et lille område som gør noget ved det overordnede indtryk af køkkenet.

Vi er ret forelskede i det smukke marmor og granit fra Louise Roe som også er placeret i vores køkkener. Derudover er de fine brætter fra Ferm Living perfekte til udsmykning på den ene eller anden måde og meget dekorative i deres forskellige mønstre. De fungerer selvfølgelig super godt sammen men er også lækre hver for sig!

- Lad også gerne nogle af dine grøntsager stå fremme, dem der kan tåle det. Det er med til at få køkkenet ud til et der rent faktisk bliver brugt og det skaber også kontraster. Krydderurter er også en lækker ting at have stående fremme. For det første, fordi man i større grad husker dem i madlavningen og for det andet, pga. den smukke grønne farve.

Louise Roe er bl.a. kendt for sine smukke City Lights, som kan bruges både til stearinlys og slik, men også til løg, urter eller blomster.

Derudover gør belysning og stearinlys en kæmpe forskel i de fleste rum. Så det er bare med at være kreativ og prøve dig frem, så skal dit køkken nok komme til at skinne som et nyt!

Billederne af køkkenet er lånt af Bo Bedre fra artiklen som du finder her.

  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...