Håndlavet kærlighed af smykkedesigner Louise Kragh

Siden min mand friede for et par år tilbage og åbnede en lille sort æske, hvori der lå den smukkeste guldring med en lille funklende diamant, har mine fingre nærmest levet i monogami. At tage andre ringe på føltes næsten lidt som utroskab.

Nu har en anden fingerring charmet sig så meget ind på mig, at den har erobret en plads på min hånd. Det er den såkaldte ‘O-ring‘, som er en del af den danske smykkedesigner Louise Kraghs nye Enamel-serie. Ooohh, jeg synes, den er så smuk! Enkel og elegant. Og jeg er helt vildt med, hvordan den er formet i ét stykke og nærmest smyger sig til fingeren.

Men altså, prøv nu lige at se, hvor pæn den er! Så pæn! Er det så ikke i orden at være bare en lille-bitte smule utro? ;-)

Jeg kan dog vist lige så godt indrømme, at jeg er ved at udvikle en længerevarende affære med Louise Kragh Jewelry. Jeg er nemlig ret vild med hendes fine balance mellem det grafisk stramme og det klassisk elegante design. Og jeg ved, at jeg langt fra er den eneste, som allerede har ét af hendes smukke porcelænssmykker. Men dét der især får mit hjerte til at banke er, at smykkerne er håndlavet.

Louise Kragh har sit værksted i Århus, og her kreerer hun selv glasur og afstøbninger, som støbes og pudses i hånden. Det er virkelig imponerende. Og så elsker jeg tanken om, at lige præcis mine smykker er helt unikke. Håndlavet kærlighed holder max!

Læs også om:


Tilbage på fabrikken

Kreative sysler i Thailand

OL i hækling

Jeg vil bruge hele min weekend på at være lige HER!

The post Håndlavet kærlighed af smykkedesigner Louise Kragh appeared first on Farmorfabrikken.

  • Love
  • Save
    12 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...