Øglemor

Give away med særdeles gode vindermuligheder


... vinderne er fundet og har fået besked via e-mail ...
Mens jeg venter på, at tankemylderet finder ro, og jeg når til en eller anden form for klarhed over, hvad der skal ske med bloggen fremadrettet, kan vi lige snakke lidt om fisk. Til de små.

Bornholms (og nej, det er ikke en slåfejl. S'et skal være der) har begået nogle relativt nye tiltag på markedet for fiskepålæg med navnet Fiskehapser, så det appellerer til børnene - lige som udseendet på produktet også gør det. Det er næppe tilfældigt - fisk er som bekendt sundt, men det er ikke lige os alle, der er så nede med kostpyramiden, at vi får det smækket på middagsbordet ugentligt. Og så er gode råd jo dyre.

Heldigvis elsker begge mine unger fisk - særligt makrel i tomat og torskevogn (heller ikke en slåfejl. Det er Varanen, der bytter r'et ud med et v, og det lyder for kært til at rette) - så en del af deres fiskeindtag bliver dækket derigennem. Imidlertid er det aldrig skidt med variation, så da jeg blev tilbudt at prøvesmage Fiskehapserne (eller - ungerne blev tilbudt at smage. Jeg agerede bare ... ehm .. mundskænk ...), slog jeg de til.

Hapshaps - Fiskehaps
Yngste skud på stammen er helt solgt på begge varianter. Han er generelt temmelig glad for mad, så hans dom kom ikke som den helt store overraskelse for mig. Ældstebarnet er til gengæld blevet lidt mere tilbageholdende, når det gælder ny mad, men hun smagte alligevel. Og kan godt lide varianten med torsk og gulerod. Den med laks var hun ikke så vild med, men hun bryder sig ikke om laks generelt, så det er ikke så mærkeligt. Personligt er jeg også mest til torsk/gulerods-varianten, men jeg må nok tilstå, at jeg helst vil have min fisk som ... fisk. Og altså ikke smørbar. Men til de små kan jeg klart anbefale dem - fx på et stykke ristet rugbrød med grøntsagsstænger til.

Hvis I nu tænker, at I herregerne vil smage Fiskehapserne (eller, at jeres børn gerne vil), har I nu chancen. Jeg udlodder nemlig hele 10 pakker Fiskehapser til - surprise! - hele 10 heldige vindere. En Fiskehaps-pakke indeholder en madkasse og i alt 6 net med hapserne - 3 net med laks og 3 net med torsk/gulerod. Hvert net indeholder 6 hapsere, så der er altså 36 gange fiskepålæg i hver pakke. Og så er det vist også slut med færdighedsregningen for denne gang.

Det eneste, I skal gøre for at være med i lodtrækningen af en masse fiskepålæg, er at lægge en kommentar til dette indlæg. Sammen med jeres e-mail-adresse, hvis du ikke har en blog - så er det 100 gange nemmere at kontakte de heldige vindere. Hvis du har en blog, er du hjertens velkommen til at dele konkurrencen på den, men det er ikke noget must. Du må også meget gerne følge bloggen via Bloglovin' (uanset om du har en blog eller ej), men du må også godt lade være - det styrer du selv.

Jeg trækker de heldige vindere mandag 17/11, og vinderne får besked via mail. Hvis jeg kan finde jer, altså. Så igen - hvis du ikke har en blog, så skriv lige din mailadresse i kommentaren også.
  • Love
  • Save
    2 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...