Kira Trust

kiratrust.blogspot.com · Jan 4, 2014

Farvel & TAK for dig 2013!


Jeg håber at i alle er kommet godt og sikkert ind i 2014 <3 For mig bliver det et godt år. Det har jeg besluttet mig. Sidste år var jeg ikke særlig glad for - så det er bare ikke fair, hvis dette år bliver skidt vel?

Uden at gå for meget i detaljer (og skrive en mindre roman) så har 2013 været hårdt! Både fysisk og psykisk. Jeg har slet ikke fået prioriteret mig selv. De 10 ekstra kilo på min krop har ikke villet skride, min hud har været skrækkelig, mine negle har fået lak max. 10 gange på 1 år!!! mine veninder er ikke blevet passet, kærligheden er SLET ikke blevet passet, huset har sejlet evigt og altid, intet har bare fungeret optimalt. Jeg har været meget alene med pigerne og familielivet har været nærmest ikke eksisterende.
Min kæreste har arbejdet ekstremt meget i sit firma og der har været meget arbejde rundt omkring i landet.

Jeg startede i sommers job ca. 30 timer, hvilket var meget nyt for mig. Har ikke arbejdet for andre i evigheder. Jeg arbejder stadig for Purebaby, men måtte erkende at jeg ikke kunne magte hverdagen med både arbejde, børn og selvstændig mand. Heldigt at jeg har fået en stilling, hvor mit arbejde kan klares hjemmefra, så det hele går op for vores lille familie.

Min store kærlighed Lua været vores store bekymring og grunden til, at alt har været lidt sort og trist til tider. Et helt år er blevet brugt på hospitaler, psykologer, læger, kommunen osv. Hun er lidt blevet 'opgivet' af systemet, da hun er en pige med store udviklings vanskeligheder og ingen diagnose. Vi har nu taget kampen helt i egen hånd, for at komme videre med hende og finde de bedste muligheder for hende.

Vi fejrede i øvrigt nytår som vi plejer - os 4 sammen! Vi startede dagen i biografen og så den fantastiske film 'Frost' hvor efter vi tog Sushi med hjem, som vi tidligt hyggede med. Vi havde købt raketter, som vi tidligt var ude at tænde, inden pigerne faldt i søvn kl. 23.30. Jeg selv kyssede min kæreste kl. 24.00 og faldt i søvn få min. efter til dejlige toner, af Rasmus Seebach koncert i fjernsynet.

Nu vil jeg i øvrigt spise middag, helt alene med min kæreste, da pigerne er hos Mormor. Bagefter går turen nok i biografen ;-)

Rigtig god weekend alle sammen!




View original
  • Love
  • Save
    Forgot Password?
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...