Indtager Christiansborg
Jeg – og mit firkløver – er på vej til Christiansborg.
Jeg vil høre om jeg ikke kan få tjansen som præsident. For et eller andet.
Eller konge? Sådan en har vi jo slet ikke, jeg ville da være et oplagt emne!
…
Nej, det tror I ikke på alligevel, men jeg skal i hvert fald ind og besøge en minister.
Som jeg engang kom til at cykle en tur med. Før hun var minister. Fordi der i høj grad manglede en cykelsti. Og siden jeg nu fik den der cykelsti – selvom det var i stedet for en skole – så vil hun vise os rundt i de hellige gemakker og sige tak for sidst.
Og nu er det jo ulig mere spændende, da hun er blevet minister i mellemtiden.
Det bliver simpelthen samfundsfag på højeste plan, intet mindre!
Derfor har jeg egenhændigt – og politisk ukorrekt – hevet alle fire børn ud af deres respektive skoler hele dagen, for at de kan se hvor heldige de er at bo i et åbent demokrati, hvor man kan komme i kontakt med sine folkevalgte.
Uden at blive skudt på. Eller lukket inde.
At man kan blive hørt og set og alt det der.
Jeg har forresten også en høne at plukke med undervisningsministeren, mon ikke jeg kan finde hende derinde?
Men hvorom alting er, vi glæder os og jeg er sikker på vi får en spændende dag ud af det!
Jeg har endda taget mit kamera med!
…
Bare I så ikke forveksler os med den der demonstration derinde, som finder sted ca. samtidigt.
Jeg mener nemlig ikke at man nogensinde overhovedet, skal så meget som overveje forhandling med pirater eller terrorister eller andet slags djævelskab; de skal overmandes og bures inde. Færdig. Og skulle der, ved et frygteligt uheld, ryge en pirat i svinget, er det bare synd.
Det er min mening!
Og andre er velkomne til at mene noget andet, men jeg har vist haft pirater tættere på livet end de fleste og føler mig dermed fuldt ud berettiget til at have så krads en mening om dem.
Men altså Christiansborg, hold vejret, her kommer Kong Mor!
