Mielcke & Hurtigkarl sætter standarden højt

En hyldest til natur, kreativitet og smag var hvad min kæreste og jeg kunne se frem til, da vi for et par uger siden var ude at spise på Mielcke & Hurtigkarl. Mielcke og Hurtigkarl er en restaurant med meget historie og ligger på en af Københavns måske mest skønne beliggenheder – specielt når man vil drive en gourmetrestaurant der hylder naturens råvarer som Mielcke & Hurtigkarl gør. Hovedpersonerne Jan Hurtigkarl drev i mange år sin restaurant Hurtigkarl og Co. ved havet i Ålsgårde, hvor inspirationsrejser en gang om året førte til mad fra alle verdenshjørner. Han er søn af Roy Hurtigkarl og gammel tv-kok, der blandt andet har fået tildelt nogle fornemme priser så som “Årets kok”, en stjerne i Michelin guiden, og senest Champagneprisen i 2011. Jakob Mielcke Hansen, en kok med øje for detaljen og et virkelig kreativt drive, har rejst meget ude i verdenen. Pierre Gagnaire i Paris, en 3-stjernet Michelin-restaurant, blev hans hjemmebane i nogle år, og han endte senere med at være køkkenchef hos Hurtigkarl og Co. i Ålsgårde. Da Hurtigkarl og Co. flyttede til København i 2008, var det et partnerskab mellem Jan Hurtigkarl og Jacob Mielcke der kom til at køre stedet – kombinationen mellem erfaring, godt håndværk og ny energi. Restauranten Mielcke & Hurtigkarl blev dermed skabt (M&H). Bestemt værd at nævne er deres sommelier, José Marques Dos Santos, som er et geni når det kommer til vin. Han forstår at sammensætte sublime vine til maden, så oplevelsen bliver total. Hans varme væsen og glæde giver et helt specielt liv til restauranten. Omgivelserne Når man træder ind i Haveselskabets have finder du hurtigt ud af at stedet er specielt. Hvis man giver sig selv lov til at udrforske haven vil man opleve en lille verden af idyl der rummer forskellige botaniske skønheder, små vandhuller, en smuk påfugl, og selvfølgelig restauranten M&H i den flotte mørkegule bygning fra 1600-tallet. Det lader til at naturen og omgivelserne altid har spillet en stor rolle for den mad der blev skabt både i Ålsgårde og nu på Frederiksberg, og det er spændende at se hvordan den bliver implementeret i både design af lokaler og udformelse af maden. Restauranten Rummet er ikke så stort, men fortæller en spændende historie. Naturen er flyttet indenfor og det ses tydeligt både ved vægbeklædningen, borddækningen, træerne i rummet og ‘musikken’ som er lyde fra naturen (bl.a. fuglekvidder, torden og rindende vand). Stilen er hvad jeg vil kalde organisk-minimalistisk. Naturlige farver med hvide duge, grønne planter og sten både på gulvet og på bordene brydes kun af et højt sølvfarvet bord i midt i lokalet, som bruges til at byde gæsterne velkommen med aperitif. Det er rart at sidde og nyde omgivelserne. Man finder hurtigt ud af at stedet stræber efter en afslappet stemning med friske, søde tjenere der smiler og er imødekommende. Det er en del af restaurantens personlighed, og det er skønt. Tilmed er tjenerne dygtige og ved meget om den mad de serverer, og vin-eksperten ved hver en lille detalje om vinene, og han har altid en sjov lille historie om den vin man får eller om producenten. Maden Vi startede med et godt glas n/v champagne Francis Boulard “Les Murgiers”, som var fantastisk frisk. Normalt er jeg ikke så glad for champagne, men denne var super god – og vist ikke tilsat sukker. Vi fik vist også mere end ét glas Dertil fik vi en række apetizers. De mange apetizers var meget forskellige og alle meget kreative både med smag og farver. Nogle eksempler er følgende: “Nem” som er en slags japansk forårsrulle lavet af shiso blade med hamachi fisk indeni, rejechips med super lækre rejer, flæskesvær med en mayo lavet på rødkål, hjertesalat med østerssauce og foire gras med hindbær. Mange forskellige smagsnuancer allerede i aftenens intro. Det første billede er foie gras med tørret hindbær, og det andet billede er de omtalte flæskesvær. Den første forret var selleri m. taskekrabbe, friteret guldkeldtang og sellerirødder serveret med taskekrabbe-consommé. En fin ret med en ubestemmelig smag – måske noget umami? Ihvertfald noget vi aldrig havde prøvet før. Til denne ret fik vi, på meget utraditionel vis, serveret et glas øl – hjemmelavet. Det var et samarbejde mellem Mielcke & Hurtigkarl og Mikkeller bar, ølbaren på Verterbro startet af to unge hjemmebryggere, der på få år gik fra hobby-brygning i køkkenet til national og international anerkendelse. Og designet på øllen matchede vægbeklædningen i restauranten, så fint. Jeg er normalt slet ikke til øl, men det er min kæreste tilgengeld. Det var sjovt at se hvordan jeg virkelig syntes om den, hvor han var lidt mere tilbageholden. Øllen var meget frisk og lidt frugtig, hvilket gjorde at den var meget mere noget for mig end normal øl. Den første fisk var grillet torsk i miso og shiso serveret med sorte trompethatte samt meada-san sauce lavet på okse. WOW en smagsoplevelse. Det smagte så godt, vi var begge helt begejstrede ved hver en bid. Fantastisk at se hvordan fisken falder fra hinanden når man begynder at skære i den. Dertil fik vi en lækker hvidvin fra 2009: Anjou, Jo Pithon “Cuvée Mozaik”. Så fint match. Til næste ret startede vi med at få serveret en Chablis fra 2000, Etienne Defaix “1. cru Vaillons”. José Santos tegner og fortæller. Ind kommer den smukke tallerken med krebs serveret med små gulerødder, koralcreme, kaffecrumble og gulerods-hollandaise. Vildt lækkert, og smagen var så god. En sand fryd for øjet med alle de farver, og bolschebeder pryder altid en ret på bedste vis (de hvid/lyserød-stribede tynde skiver). Og for at orange, gul og orange ikke var nok farver fik vi serveret grønne boller til – urte brioche. Perfekt. Så kom vi til den første hovedret: Stegt kalvebrissel m. karl johan creme serveret med crumble af hasselnød, sort rugbrød og kamille. Igen, virkelig smuk ret, denne gang pink. Vores brisler smagte dog ikke ens, måske der er meget forskel på dem. Men de smagte godt, og karl johan cremen var virkelig god og retten var bare så smuk. Til denne ret skulle vi have en Beaujolais fra 2008, Jean Paul Brun, “Moulin-a-Vent”. Da jeg desværre ikke drikker rødvin normalt, drak jeg ikke så meget, men min kæreste er rigtig glad for rødvin og syntes at det passede godt. Jeg blev af samme grund tilbudt et glad hvidvin til den anden hovedret, som var kyllingebryst m. trøffelpuré, smørstegte svampe, grillet minimajs og cremet hønsesauce. MEGET velsmagende, og jeg elsker kylling, men denne her var altså bare mør ud over det sædvanlige. Jeg er ikke sikker på hvad jeg fik at drikke, men min kæreste fik et glas Volnay fra 2008, Blair-Phetel, “1 cru Les Pitures”. Også fint – vinene var der virkelig styr på. Endelig til det søde, som jeg jo holder ekstra meget af! Første dessert var en pære-spongecake, pære sorbet, syltet fennikel samt pære serveret med makron på pære fyldt med fennikel creme. Jeg var helt vild med denne dessert, super frisk og sød på samme tid. Lige mig. En vin fra 2002, SAUTERNES, Ch. Bastor La Montagne. Anden dessert var den famøse “bål” – Tørret lakridsmarengs, lakridssyltet tang serveret m. gran mayonaise og gran, som har fået meget omtale i diverse medier og som for nyligt var med i programmet Masterchef på TV3, hvor Jacob Mielcke var gæstedommer. Dette er er en virkelig speciel ret, men jeg elsker lakridssmagen. Det er meget imponerende hvordan man kan lave mad som dette. SÅ flot og et af de bedste eksempler på, hvordan naturen serveres på en tallerken. Til desserten blev der serveret en Mosel fra 2007, Dr Loosen, “Erdner Trepchen”. Sidste ret (ØV). Vi fik serveret tvebakker vendt i estragogn pulver og chokolade rør fyldt med mild peber-chokolade mousse. Virkelig fin ret visuelt, og der blev hældt en varm sauce over retten inde ved bordet, som fik røret til at vælte. Portvin fra 2008 – Maury, Dom. Pouderoux. Dette er bare en sublim portvin, som man kan drikke flere glas af uden man blver træt af den, som jeg tit synes man gør med portvin. Vi var enige om at dette var en super vin. Jeg må sige, at peberen i chokoladeretten var lidt speciel, jeg ville nok gerne have haft chokolade uden, men når man er ude at spise gourmet skal man også prøve noget man ellers ikke ville. Som sidste kapitel på aftenen fik vi serveret kaffe og te med hjemmelavede petit fours til (flødeboller og macarons). Ingen tvivl om at Mielcke & Hurtigkarl er en meget kreativ restaurant der følger sæsonen, men som også er inspireret fra hele verden, specielt Japan, kombineret med alt hvad de har i deres baghave af urter, og spændende ting fra lokale grønthandlere. Design er gennemgående i hele konceptet, og flere forskellige har været indenover. Et par eksempler er Royal Copenhagen har designet alt service og Henrik Vibskov som har designet nogle sorte stole, tjenernes tøj og sølvbordet i midten af lokalet. Toiletterne er virkelig værd et kig, hvis man kommer forbi. Nedenfor ses et par billeder af de famøse toiletter, som var et af de syv toiletter i AOKs guide til syv særlige toiletter. e De forstår virkelig at udfordre deres gæster i spørgsmålet: “Hvad er mad?”. Man bliver provokeret og får udfordret sine smagsløg, men oplever samtidig en fantastisk tilfredsstillelse. Man befinder sig i en fantasiverden. Gastronomi bliver til kunst, og ens forventninger bliver opfyldt med den magisk oplevelse de leverer. Jeg synes det er dejligt, at det ikke kun er nordisk mad, der står på dagsordenen, som så mange andre toprestauranter i Danmark fokuserer på. For selvom nordisk mad er skønt, så er der så mange andre dejlige råvarer og ingredienser hele verden over. Med en lidt dybere indsigt i stedet og dets historien, kan jeg kun videregive min begejstring og totale respekt. ______________________________________________________________________________________________ Vurdering: Jeg giver Mielcke & Hurtigkarl 9 SweetSundays ud af 10! ______________________________________________________________________________________________ Favoritretterne var torsk, kylling og pæredesserten, men det må siges, at svampene hele menuen igennem var så skønne. En rigtig lækker efterårsmenu. Vi havde en fantastisk aften, tak til Mielcke & Hurtigkarl! //Bianca