Sofie

Om at have god tid

For nylig fik jeg en kommentar fra en læser om, at jeg så virkelig godt ud for tiden og lignede en, der havde det rigtig godt. Det er jo i sig selv rigtig dejligt at få at vide, men det fik mig også til at overveje, hvad det kunne skyldes. Jeg tror, jeg har fundet frem til, at det er fordi jeg har fået mere tid.

Jeg har flere gange fortalt jer, at jeg nogle gange har et lidt presset skema med både job, uni og blog (det var i øvrigt indtil jeg mødte ham der manden – der kan man eddermame tale om at arbejde meget!). Jeg arbejder stadig 20 timer om ugen hos Mad! og laver åbenlyst også stadig blog, men her i januar har jeg ikke haft nogle mundtlige eksamener, så jeg har haft fri fra uni siden jeg afleverede mine to eksamensopgaver d. 5. januar (som jeg lige har fået 10 og 12 for, yay!). Det har virkelig været rart.

Tag nu fx sådan en dag som i går, hvor jeg havde virkelig onde tømmermænd. Jeg lå bare i sengen HELE DAGEN og så nærmest en hel sæson af Suits. Og jeg havde ikke engang dårlig samvittighed! Der var ikke nogen opgaver, der skulle skrives, eller tøj, der skulle vaskes, for det havde jeg allerede klaret. Det var så skønt!

Det er nok utopi at tro, at jeg nogensinde kommer til at have sådan en hverdag. Man skal jo gå på arbejde for at tjene penge til at leve, og på et tidspunkt skal man vel også have nogen af de der børn. Jeg synes bare det er værd at huske på, at livet bliver lidt rarere, når man tager sig tid. Og hvis man oven i købet bliver pænere af det, så er det jo dumt at lade være!

Der er selvfølgelig grænser for, hvor pæn man kan være med tømmermænd…

Translation: Just some thoughts about taking time to relax – especially important when hung over as I clearly was yesterday.

  • Love
  • Save
    53 loves 1 save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...