Trine Mikkelsen

Kursus i mønsterkonstruktion...


Denne weekend byder på ego-tid til mig. To dage i selskab med min symaskine, stoffer og andre bloggere, der ligesom jeg gerne vil vide lidt mere om det der mønsterkonstruktion. Det er Anna, der har lokket Nanna til at komme og lære fra sig, og jeg er super spændt på det. Jeg kunne godt tænke mig et rigtig lækkert basismønster til en kjole, der sidder helt som den skal, og ser ud, ligesom jeg vil ha' det. Så det håber jeg at ende op med på søndag. Jeg har indtil i dag faktisk været lidt i vildrede angående snit, materiale mm., men efter at ha' gransket kjolerne hjemme i garderoben, og gennemset hundredevis af billeder på pinterest, har jeg sporet mig ind på noget. I hvert fald ift. snit - jeg starter med en prøve i stout, så kan beslutningen om endeligt materiale hvile lidt endnu. Nå, men altså, snittet! Jeg har en kjole fra Won Hundred som jeg eeeelsker, og den minder lidt om en løs udgave af Colette's macaron-mønster. Mønsteret er desværre udsolgt, men så må jeg jo se, om Nanna kan hjælpe mig frem til noget lignende.

Billedet ovenfor er lånt herfra - udgaven med peter pan-kraven er rigtig fin, synes jeg. Men noget ensfarvet med blonder øverst kunne også være fint. Der er faktisk rigtig mange super fine udgaver, hvis man søger på det mønster på pinterest.
Hvilken kjole ville du sy?
  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...