Det hele startede med Viggo-og det er også pga ham, jeg igen har fået lyst til at skrive.

Da jeg startede bloggen, var det for at få afløb for, og dele nogle tanker om mine komplicerede graviditeter, og om Viggos ikke helt snorlige fysiske og psykiske udviklingskurve, og bekymringerne herom. Det blev til et lille univers, jeg delte med andre kære bloggere, der var samme sted, eller delte samme tanker. Langsomt kom lidt af mine andre interesser til syne på bloggen, og jeg begyndte også at følge andre typer af bloggere, med samme interesser som jeg. Netværket voksede, men blev også mere og mere tidskrævende, samtidigt med at der kom flere læsere til, som også begrænsede hvad og hvor meget, jeg havde lyst til at skrive om. Instagram tog også mere af min tid, og alt dette indvirkede i, at jeg for halvandet år siden, måtte have en lang pause fra bloggeriet. For ikke så længe siden lukkede jeg både min facebook og instagram. Facebook fordi, jeg ikke længere brugte det til andet end mailkorrespondancer, og fordi vi efter næsten 9 års bekendtskab var vokset fra hinanden:) Instagram, fordi jeg var kørt træt, og følte det tog for meget af min tid, at jeg havde lukket for mange følgere ind i min private sfære, og fordi jeg for en tid havde brug for at vende det hele lidt indad. Ikke mindst fordi Viggo startede nyt forløb i børnepsykiatrien, og jeg havde brug for at bruge en masse nærhedstid med ham og de 2 andre. Midt i det hele har jeg alligevel manglet et sted uden for min normale løbebane, at formulere nogle tanker om det hele og måske især om Viggo igen, så jeg er atter tilbage i suppedasen..