Laura Scheuer Trøstrup

Sweet Happy New Year


12 timers ingenting og søvn for resten

- det er hvad der står på menuen i de her dage. Og også derfor her er stille. Vi lader op, kobler af, puster ud, summer op, piller ned, lægger planer og en helt masse sweet nothing.

Det er sidste side i kladdebogen i dag. Lidt slidt og overtegnet. Godt brugt, mildt sagt. Mæt, glad og klar til at pakke ned og åbne nyt. 2014 er slut.

Listen over det hele er lang og svær at begribe: Bloggen der vokser og giver så meget mening. Instagram, der er en givende og gavmild legeplads med max inspiration. Stylingopgaver for nye og gamle kunder, der udfordrer og udvikler det jeg holder allermest af. Foredrag – én masse: hvor jeg møder mennesker med dejlige ægte liv. Indretninger, både de store og små, hvor jeg kan gøre en virkelig forskel og se resultaterne med det samme.

Summen af alt det, gør at tiden tit er for knap, men at jeg altid som i altid, er taknemlig og glad for mit fag, mine evner og mine muligheder. Og kæmpe tak (som i virkelig tak!) til alle Jer, der hver dag følger med i det hele, forhåbentlig finder inspiration og spejl i det jeg gør og deler. Uden hep og dig på den anden side, var der jo ingenting der gav mening.

Derhjemme var vi tre der blev til fire, og vi mærker stadig hvor godt det gjorde og gør os. Vi pakkede det hele ned og hurtigt ud igen. Vi flyttede fra græs til tagetage og nyder det hver eneste dag. Vores store E, blev endnu større, og gik ind i den der gård det tager 10 år at gå rundt i. Det koster krudt, kærlighed og kræfter at rumme og forstå det hele.

Jeg tror på ´15. Og ro og afklaring og udvikling. Og liv og grønt og blåt. Og fællesskab og fællesmad og tid til tanke og snak. Lad et nyt år begynde. Vi ses deromme. Kom godt ind i det og pas på hinanden!

Hvad tror du på?

Kærlig hilsen
Laura

Mæt, glad og klar til at pakke ned

The post Sweet Happy New Year appeared first on The Sweet Spot.

  • Love
  • Save
    3 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...