Julie Karla Ørnbjerg

Nem bulgursalat med feta og jordbær

Det her er en nem bulgursalat med feta, der er er helt perfekt til sommerens grillmiddage. Jeg har blandet danske jordbær i, da det er super lækkert i salater generelt, og i den her bulgursalat giver de søde jordbær et helt perfekt modspil til den salte cremede feta.

Feta, jordbær og MYNTE er også bare et helt perfekt match, og jeg kan sagtens spise denne her salat, som den er, uden noget tilbehør. No problem! Men forestil jer alligevel et stykke mørt grillstegt kylling eller en lækker grillet hel fisk. Uh… det ville også være godt!

Bulgursalat med feta og jordbær
Print
Forberedelses tid 20 minutter
madlavningstid
Total tid 20 minutter
Julie Karla: Julie Karla Antal: 4
Ingredienser
  • 2 dl. bulgur
  • 3 dl. vand
  • Salt
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • Skal af 1/4 økologisk citron
  • 1 stor håndfuld frisk mynte
  • 1 stor håndfuld frisk persille (jeg bruger også stænglerne)
  • 75 gr. feta (jeg brugte fårefeta)
  • 200 gr. jordbær
  • Friskkværnet peber

Sådan gør du
  1. Kog bulguren i letsaltet vand under låg, indtil al vandet er absorberet. Lad bulguren køle af.
  2. Bland bulguren sammen med olivenolie, citronsaft, fint hakket mynte og persille, samt fintrevet citronskal. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  3. Skær fetaen i små tern. Skær jordbærene i kvarte stykker og bland det forsigtigt i bulgursalaten.
  4. Anret bulgursalaten på et fad eller i en skål og pynt med mynteblade og persille samt et godt dryp god olivenolie.

3.3.3077

Nem bulgursalat med feta og krydderurter fra “haven”

I det hele taget er min salatproduktion i køkkenet steget helt gevaldigt her i det seneste stykke tid. Dels fordi at det lige nu bugner med de skønneste danske grøntsager i supermarkederne og ikke mindst i Torvehallerne, dels fordi at jeg har fået min egen lille krydderurtehave på altanen. Og den ELSKER jeg!

Der er altså ikke noget bedre end lige at gå de der fem-ti skridt ud på altanen fra køkkenet og så plukke de skønneste økologiske krydderurter. Det løfter bare alle slags salater højere op på “uhm det smager godt”-skalaen, og jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på, hvor hårdt det bliver til vinter, hvor der ikke er grønt mere på altanen. Men den tid den sorg, nu vil jeg bare mæske mig i en nem bulgursalat med feta og jordbær eller en hvilken som helst anden af mine salater fra bloggen.

The post Nem bulgursalat med feta og jordbær appeared first on JulieKarla.

  • Love
  • Save
    43 loves 80 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...