Hvad der fik telefonerne til at gløde i går

Telefonerne bimlede (endda også fra mænd) i går på grund af en vandmandsagtig maske, som vi vender tilbage til om 10 linjer. At netop masker topper trendbarometret i øjeblikket skyldes to ting: 1) Vi drages af alt, hvad der rimer på ro, nærvær og det at gøre én ting ad gangen. Tid er den store luksus og derfor hitter klassiske skønhedsdyder som masken. 2) Der er dog sket en del siden dengang, man dyppede huden i urter og ler og håbede på det bedste. Nu er der hårdtarbejdende ingredienser på banen, selvom du ikke behøver gå længere end til køkkenet for at få effekt. Honning som ansigtsmaske er en udmærket anti-bakteriel, blødgørende smøre med både enzymer og beskyttende antioxidanter. Køb den så uraffineret, det er muligt og læs flere kloge ord om den HER. Hold derudover øje med:

1) Engangsmasker som eksempelvis Sephoras bud på natmasker. De koster 35 kroner og indeholde gode fugtmagneter.

2) Philosophy kommer til Danmark 10. August, og der er flere ting at glæde sig til. Bl.a. deres hudfornyende peelmaske med C-vitamin og mælkesyre, der polerer hudoverfladen, binder fugt og lysner (med tålmodighed) pigmentpletter.

3) Hvad gælder vandmands-maskerne til øjnene, så har jeg skrevet om dem før. De ER ekstraordinært fugtmættende, men også ret dyre. Jeg bruger dem altid før en fest. Gem dem i en plastpose, da de fint kan genbruges et par gange.

Forhandlerlisten finder du HER.

GØR SOM CECILIE. Top-inspirerende Cecilie fra bloggen beautyjunkie.dk praktiserer en anden klassisk skønhedsdyd: Nemlig manicuren. Tjek hende ud og se, hvordan hun har fået bugt med flossede negle.

  • Love
  • Save
    7 loves 11 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...