Blog Liebling

gode grill opskrifter

Okay, jeg gentager måske mig selv lidt. Men altså, sådan noget altan kombineret med grill er altså rimelig optur! Da vi flyttede sammen for maaange år siden havde vi et lille års tid en lille have og en kulgrill. Ingen af dele blev brugt særlig flittigt, men det gør altanen og gasgrillen i vores nye residens. Det er ligesom om det bare er nemmere og mere uforpligtende. Jeg har nogle krukker, der skal vandes og nippes, det tager ikke meget tid. Og grillen er startet op på et split sekund hvis vi beslutter os for at aftensmaden skal være grillet. Det er bare så nemt og dejligt. Det er ikke verdens største grill, men nu er vi også kun to personer, så det er ganske passende.

Vi har allerede lavet koteletter og pølser på grillen, og sådan nogle små kartofler pakket ind i sølvpapir med løg og krydderier, og jeg har da også et par idéer til hvad man ellers kan smide på sådan en grill (tja, jeg har måske tænkt lidt på at skaffe mig nogle pinde og en pose skumfiduser, det skal ikke være nogen hemmelighed). Men jeg kunne faktisk godt tænke mig at høre om der er nogen af jer, der ligger inde med nogle gode grill foreslag? Hvad er lækker at smide på sådan en bandit? Er der nogle gode tricks og lækre favoritretter? Lad mig høre. Jeg glæder mig til at udnytte sommergrillsæsonen MAX!

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook


  • Love
  • Save
    3 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...