Emily Salomon

1 dag 4 grønne måltider

Selvom jeg langfra er vegetar, så har jeg som regel flere kødfri dage om ugen. Både af hensyn til miljø og dyrevelfærd, men bestemt også fordi det fungerer rigtig godt for mig på sundhedskontoen. Jeg synes, jeg oplever at min fordøjelse har gavn af de små pauser fra kød, ligesom mit generelle energiniveau og min vitalitetsfølelse nyder godt af det. De sidste ting nok egentlig mest fordi jeg får et øget fokus på at lave hjemmelavet mad med masser af grøntsager, frugt, fuldkorn og så lidt nødder, kerner, æg og ost.

I dette indlæg har jeg samlet hvordan en (god) dag med vegetariske måltider, kan se ud hjemme hos mig.

ENGLISH RECAP: Even though I’m not a vegetarian I do have many meat free days in a week. Below I’ve collected what a day of green eating in my house might look like.

Yoghurt med hjemmelavet boghvedegranola (efter denne opskrift), friske bær, mandler og bipollen. Hertil et blødkogt æg og en kop kaffe.

Masser af energi til dagen og også til øjnene. Måske det er fjollet, men jeg bliver så glad, når min mad er pæn :)

En kæmpe ‘regnbuesalat’ til frokost. Denne her bestod af ruccola, tomater, dampet broccoli, ovnstegte søde kartofler og gulerødder, belugalinser, fersken, granatæblekerner, hummus, pesto, usaltede pistacienødder og hørfrøknækbrød.

De friske grøntsager og frugten varierer jeg ofte og så kommer der forskellige slags ‘topping’ på. Af og til nødder eller kerner og af og til ost som feta eller bøffelmozzarella.

Typisk laver jeg en stor portion hummus, pesto, ovnstegte og/eller dampede grøntsager og kogte linser, boghvedekerner eller brune ris i weekenden og så supplerer jeg op med de friske ting om morgenen, når jeg ‘smører’ min madpakke eller lige inden jeg skal spise frokost, hvis jeg er hjemme den dag. Hvis jeg er alene om aftenen, så kunne det også typisk være en variation af dette, jeg fik til aftensmad.

De her ‘tyrkiske æg’ er et hit både til brunch i weekenden (kan portionsanrettes eller skæres i ‘slices’ til en brunchbuffet), men bliver oftest spist som hurtig, nem og lækker aftensmad herhjemme.

Det er egentlig bare spejlæg med chiliflager og masser af krydderurter (her persille, koriander og dild) på tyrkiske fladbrød (kan købes hos mange grønthandlere og tilmed i Irma).

Det der virkelig gør dem lækre er dressingen, der til 2 pers. blot er 4 spsk græsk/tyrkisk yoghurt (helst 10%) rørt med 1/2 tsk. havsalt. Sæt det til side, mens resten laves og 1-2-3 så ændrer yoghurten helt karakter og bliver den lækreste dressing. Så simpelt, men smager rigtig dejligt.

Sidst en salat der også kunne være en frokost eller et aftensmåltid i sig selv (eller lækkert grilltilbehør til bøffen eller pølserne), men som denne dag agerede supplement til aftensmaden. Det er mere eller mindre en salat af rester fra køleskabet, men den fungerede rigtig dejligt, så den får også lov at være med her.

Det er kogte, afkølede boghvedekerner, friske babyspinatblade, stegte søde kartofler, mangotern, stegt haloumi (græsk ost, endnu bedre grillet) og ristede græskarkerner. Det hele dryppet med citronsaft og god olivenolie.

Velbekomme :)

  • Love
  • Save
    150 loves 16 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...