Emily Salomon

Årets investering

Jeg har lavet et stort og noget uvant køb…

Næsten hver morgen udspiller det samme scenarie sig hjemme hos mig: Jeg har ikke tøjkrise (det sker faktisk uhyre sjældent), jeg har undertøjskrise! Næsten hver dag. Og i særdeleshed når det er ved at være længe siden, jeg har haft vaskedag. Hvilket ikke sker så kontinuerligt, når man hverken ejer en vaskemaskine eller bor et sted med vaskekælder.

Er flov over det, men det er sket mere end en gang, at jeg er endt i en bikiniunderdel i mangel af bedre… Og de der snore i siderne er altså lidt irriterende under skinny jeans ;)

Tidligere har jeg forsøgt at komme problemet til livs ved at købe lidt nyt undertøj hist og her. Som i max. tre par nye trusser af gangen. Hvilket gør, at man har noget pænt at tage på de første tre dage efter vask og derefter er tilbage i samme gamle gænge. Og febrilsk roder efter et par trusser, der er bare nogenlunde pæne (og passer?!). På en eller anden måde står det ikke så grelt til med bh’erne.

Og ja, selvfølgelig ejer jeg (nogle få) pæne sæt, der passer sammen. Og nej, det er sjældent, at de rent faktisk er på samtidig. Ville ellers virkelig gerne være ‘sådan en pige’…

Men nu har jeg altså gjort det. Og købt 14 par trusser. Og 8 nye bh’er. 6 par af de her trusser. Og 4 af de her og 4 af de her (til info synes jeg de er lidt små i str.). Og denne her bh, 4 i lysegrå og 4 i sort.

Og min morgen er blevet 100 gange federe (ca.) og jeg føler mig lækker og klædt pænt på helt indefra hver dag.

Kunne I finde på at gøre noget lignende? Eller er I mere tjekkede undertøjstyper allerede?

(Foto herfra, indlægget indeholder affiliatelinks)

  • Love
  • Save
    39 loves 16 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...