Emily Salomon

Om præcis to uger…

Om præcis to uger fra i dag, d. 11. juni, udkommer min bog Hverdagsglamour – en guide til skønhed, stil, mad, indretning og oplevelser. Og I kan tro, at jeg har sommerfugle i maven. Hvis det ellers kan gøre det. Føles måske snarere som et par drager. Lige nu er jeg drønspændt på, at de første eksemplarer kommer fra trykken, så jeg selv kan se den rigtigt. Det bliver helt vidunderligt (håber jeg!) sådan at holde den i hånden. Og lidt skørt og vildt og meget surrealistisk.

Bogen er, som navnet antyder, en lille livsstilsguide til alle de emner, som bloggen også berører. Den er propfuld af helt nye guides og billeder, men også nogle af bloggens mest populære opskrifter og indlæg, som fortjente at blive foreviget på tryk.

Det er tanken, at man i den kan finde inspiration til at gøre en lille smule ekstra ud af det hele. Man skal ikke rydde sine køkkenskabe og erstatte indholdet med noget nyt. Ej heller rykke rundt på alt i ens hjem eller udskifte hele garderoben. Til gengæld kan man slå op på en vilkårlig side og forhåbentlig blive inspireret til at lave hurtig og lækker aftensmad, sætte håret i en fin frisure, tage høje hæle på, gå i gang med et lille indretningsprojekt eller bare at forære sig selv en buket blomster. Også bare på en helt almindelig hverdag :)

Bogen er på 208 sider, udgives af Lindhardt og Ringhof og er i boghandlerne fra d. 11 juni. Den kommer til at koste 149, 95 kr.

  • Love
  • Save
    20 loves 9 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...